0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kongen og retten

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At ret og magthører snævert sammen, hører til både juristers og historikeres børnelærdom. Sådan har det også været i Danmark, så langt tilbage, vi kan følge et statsapparat. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan tale om et retssystem, som blot er nogenlunde genkendeligt som sådant, før end det tidspunkt, da en stærk kongemagt påtager sig ansvaret for rettens håndhævelse.

Historikeren Henrik Lerdams ph.d.-afhandling handler om kongens retsudøvelse i middelalderens Danmark. Engang i slutningen af 1200-tallet opstod kongens retterting som øverste domsmyndighed, men vi skal i virkeligheden helt frem til tiden efter reformationen, før end domstolssystemet begynder at ligne det, vi kender, med en instansfølge og en øverste domstol, oprindelig kongens retterting og fra 1661 Højesteret.


Henrik Lerdam koncentrerer sin fremstilling om perioden 1340-1448, hvor rettertinget, ikke mindst under Valdermar Atterdag, spillede en vigtig rolle i den kongelige magtudøvelse, idet rettertinget blev det forum, hvor stridigheder om jordegods afgjordes til kongens fordel.

Forfatteren har indsamlet oplysninger om rettertingets personer og om dets virksomhed, der ikke hidtil har været tilgængelige i samlet form. På grundlag af hans indledning om, at fagjurister ofte har interesseret sig for lovgivning og proces »i et snævert juridisk perspektiv«, kunne man have forventet, at registreringen af personer og sager var sat ind i et noget bredere perspektiv, end tilfældet er.

Bogen henvender sig derfor mest til fagfolk, men det skal ikke forklejne, at en historiker her har præsteret et godt og solidt retshistorisk arbejde, som giver os ny indsigt i en kendt og vigtig institutions arbejde.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce