0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk dåsefrugt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På tirsdag går det som bekendt løs. Så skal vi igen til stemmeurnerne og give vores lille skærv til folkestyrets fortsatte beståen.

Trods en barsk retorik er der småt med dramatik i luften. Vores demokrati er mur- og nagelfast. En sikker bastion. Men den har ikke altid stået uanfægtet.

I sin nye bog beretter Kaare R. Skou, som mange vil kende som en engageret og indsigtsfuld kommentator på TV 2, om, hvordan der ofte har været løbet stormløb på bastionen.

Ambitionen er at skildre de 24 mest dramatiske episoder i de sidste 150 års politiske danmarkshistorie og samtidig vise, at »vores demokratiske system fungerer, når det virkelig sættes under pres«.

Skou indleder med martsrevolutionen i 1848, da Frederik VII erklærede sig for konstitutionel monark og en ny regering ('martsministeriet') trådte til og beredte vejen for den grundlovgivende rigsforsamling, der i 1849 vedtog junigrundloven. Derfra går det slag i slag.

Vi føres gennem en række episoder, nogle underholdende, som f.eks. attentatforsøget mod den barske konseilspræsident Estrup i 1885 og kultusminister Jacob Scavenius' bordelbesøg i 1887, andre mere træge, f.eks. Landmandsbankens krak i 1922 og historien om genvordighederne med at danne en regering i 1957.


Tidsstrækket fejler ikke noget. Alle relevante episoder i rigets parlamentariske historie er taget med. Problemet er, at bogen udelukkende består af 'dramatiske' højdepunkter.

Hvis ikke man ved noget om de enkelte situationer, Skou skildrer, bliver man nok klogere på begivenheden, men ikke nødvendigvis på sammenhængen.

Skal man forstå et historisk forløb som andet end en højspændt kulmination, ja overhovedet få en fornemmelse af hvorfor og hvordan det gik, som det gjorde, må man af gode grunde udfolde og tydeliggøre konteksten.

I det foreliggende tilfælde får vi blot historiens highlights . I stil minder det om de videokassetter man hver jul kan købe med årets bedste fodboldmål eller de mest underholdende klip med Mr. Bean.


Bogens klare styrke ligger først og fremmest der, hvor Skou selv kan være med. Hans evner som historiker rækker til skitseringer, ikke den dybe og klargørende analyse.

Derimod kommer der straks mere vid og bid i teksterne jo tættere vi kommer på nutiden. Her er det tydeligt, at journalisten Kaare R. Skou selv har noget på spil.

Det er en smagssag, om man kan lide den form for formidling, hvor den seriøse historieforskning er blevet skrællet. For denne anmelder er det ligesom at spise frugt fra dåse: Det er farvestrålende og sødt, men ikke særlig sundt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce