På tirsdag går det som bekendt løs. Så skal vi igen til stemmeurnerne og give vores lille skærv til folkestyrets fortsatte beståen. Trods en barsk retorik er der småt med dramatik i luften. Vores demokrati er mur- og nagelfast. En sikker bastion. Men den har ikke altid stået uanfægtet. I sin nye bog beretter Kaare R. Skou, som mange vil kende som en engageret og indsigtsfuld kommentator på TV 2, om, hvordan der ofte har været løbet stormløb på bastionen. Ambitionen er at skildre de 24 mest dramatiske episoder i de sidste 150 års politiske danmarkshistorie og samtidig vise, at »vores demokratiske system fungerer, når det virkelig sættes under pres«. Skou indleder med martsrevolutionen i 1848, da Frederik VII erklærede sig for konstitutionel monark og en ny regering ('martsministeriet') trådte til og beredte vejen for den grundlovgivende rigsforsamling, der i 1849 vedtog junigrundloven. Derfra går det slag i slag. Vi føres gennem en række episoder, nogle underholdende, som f.eks. attentatforsøget mod den barske konseilspræsident Estrup i 1885 og kultusminister Jacob Scavenius' bordelbesøg i 1887, andre mere træge, f.eks. Landmandsbankens krak i 1922 og historien om genvordighederne med at danne en regering i 1957.
Politisk dåsefrugt
Lyt til artiklen
