På tysk kan man også blive berømt über Nacht. Det blev den 31-årige sportsjournalist Erich Maria Remarque i 1929 med 'Intet nyt fra vestfronten', der byggede på hans oplevelser i skyttegravsmoradset i Flandern. Remarque skrev romanen på fem uger, men den var så kontroversiel, at mange forlag takkede nej, før den udkom på Propyläen Verlag under Tysklands største mediekoncern Ullstein. Det kom de ikke til at fortryde - og dog. Bogen blev på halvandet år solgt i 3 mio. eksemplarer på 25 sprog og er til nu trykt i op mod 20 mio. på 49 sprog. Men den blev også forbandet ned i det sorteste Hölle af det tyske højre: som et mak-værk, et 'Scandendenkmal', der besudlede 'Den Tyske Frontsoldats Ære'. Den succes kom til at koste Ullstein dyrt, da nazisterne fik magten. Den liberale tyske kritik - og eftertiden - mente, at det der gør 'Vestfronten' til et mesterværk, netop er den nøgterne beskrivelse af, hvordan militarisme og skrupelløse magthavere dræber millioner af feltgrå helte og efterlader de overlevende som en fortabt generation, dømt til desperat desillusion, men - det er det positive - også frigjort fra afdøde autoriteter, konventioner og illusioner. Sådan blev den også læst her. Kort efter udgivelsen i januar 1929 var den stort omtalt i dansk presse, og Tom Kristensen lynoversatte den for Gyldendal til udgivelse 11. maj. Forskningsbibliotekar Jesper Düring Jørgensen præsenterer spændende nye detaljer om den danske modtagelse i Det Kgl. Biblioteks årbog 'Fund og Forskning'.
Nyt fra Vestfronten
Lyt til artiklen
