0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spørgsmål og refleksioner

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man nu var ond - men hvem synes det er en god idé at være ond? - kunne man skrive, at Frederik Dessau er manden, som på fem linjer typisk formår at nævne Joe E. Brown, Billy Wilder, Paulus og Polonius, og oven i købet kan sætte dem i tænksom indre forbindelse.

Det er heller ikke så dårligt. Citater har den store fordel, at de ofte udtrykker erkendelser på en mere prægnant og overraskende måde end ens egne iagttagelser tillader.

Ydermere er citaterne måske kendt i forvejen, og det at citere sætter læserens selvrespekt i vejret: Det vidste jeg også. Det havde jeg også læst og set.

Men muligvis havde jeg ikke set dén sammenhæng. Frederik Dessau stiller de naive spørgsmål, som han (og Wislawa Szymborska og alle andre kunstnere) synes er de centrale.

Nu har han forladt passionen til fordel for pensionen, men han er ikke uden evne til at tænke nærmere over tingene. Hans essays er sådan en tankesamling - vel nærmest for de ældre læsere, er man lige ved at skrive. Hvorfor egentlig?

Det er ikke sikkert, at det er en forbrydelse at blive gammel, sådan set kan man ikke gøre for det. De, som er 40 i dag, er 50 om ti år, og om ti år til er de 60. Så bliver de - måske! - 70. Derpå kommer døden så småt. Men hvad er tid? Forandring? Tilbagevenden?


Nå - spøg til side! Det fine ved Dessau er hans klare eftertanke omkring fænomener, som yngre haster igennem. Han har blik for trends, der er blevet kultur, han har tålmodighed til endnu en gang at gå en tur på de parisiske kirkegårde og filosofere over de døde.

kke for ingenting var han engang radioessayets mester - for mens man slentrede gennem tilværelsen, fik man også noget at vide. På en måde tror jeg, at han skriver for at blive klogere.

Der er spørgsmål som ikke kan besvares, selv om man synes man kender deres baggrund. Der er politik man ikke kan formulere, men nok vurdere. Så skriver man.

De kan nok høre, at denne bog ikke sådan kan forklares. Hvad hjælper det at notere, at Dessau er i Rom og forundres over alt det vand, som strømmer gennem byen, når kapitlet i virkeligheden handler om døden?

Hvad nytter det at beskrive kapitlet om Paris' kirkegårde, når hele pointen i virkeligheden er den, at ens identitet forandrer sig og er en anden end for tyve år siden? Hvad handler bogen om?


Hvad Frederik Dessau egentlig mener om noget, er stilfærdigt formuleret. Han bryder sig ikke om globalisering og digitalisering og et uforsvarligt sundhedsvæsen, men det er der nu så mange andre, der heller ikke bryder sig om - det er meninger, der står i tidens rulletekst.

Han er rationalist, kultiveret, tolerant, liberal-radikal og uden særpræget interesse for det moderne i tiden, som optager de fleste. Han trækker forhæng til side - og lader dem falde på plads igen. Hans puls er ikke høj - han er tilgivende. Han er født ved søerne i København, og der bor han igen i dag.

Det pæne man kan sige om ham er, at han stiller spørgsmål og er ironisk og klog nok til at citere Wislawa Szymborska:

»Hvordan skal man leve - blev jeg spurgt i et brev af en, jeg havde tænkt mig at stille det samme spørgsmål«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce