Hvis man nu var ond - men hvem synes det er en god idé at være ond? - kunne man skrive, at Frederik Dessau er manden, som på fem linjer typisk formår at nævne Joe E. Brown, Billy Wilder, Paulus og Polonius, og oven i købet kan sætte dem i tænksom indre forbindelse. Det er heller ikke så dårligt. Citater har den store fordel, at de ofte udtrykker erkendelser på en mere prægnant og overraskende måde end ens egne iagttagelser tillader. Ydermere er citaterne måske kendt i forvejen, og det at citere sætter læserens selvrespekt i vejret: Det vidste jeg også. Det havde jeg også læst og set. Men muligvis havde jeg ikke set dén sammenhæng. Frederik Dessau stiller de naive spørgsmål, som han (og Wislawa Szymborska og alle andre kunstnere) synes er de centrale. Nu har han forladt passionen til fordel for pensionen, men han er ikke uden evne til at tænke nærmere over tingene. Hans essays er sådan en tankesamling - vel nærmest for de ældre læsere, er man lige ved at skrive. Hvorfor egentlig? Det er ikke sikkert, at det er en forbrydelse at blive gammel, sådan set kan man ikke gøre for det. De, som er 40 i dag, er 50 om ti år, og om ti år til er de 60. Så bliver de - måske! - 70. Derpå kommer døden så småt. Men hvad er tid? Forandring? Tilbagevenden?
Spørgsmål og refleksioner
Lyt til artiklen
