0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et flot Rygetæppe

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Telefonstorm fordi en tv-vært tager fejl af en løvstikke og en fennikel. Protester fordi han foregav at likvidere en skovskade og vitterlig tog livet af en due. For slet ikke at tale om dengang da hankalkuners brunst blev så blodig, at han lukkede døren for følsomme sjæle. Alt dette og meget mere kan man læse om i Søren Ryge Petersens veloplagte tilbagesyn i bakspejlet, Fortællinger fra et tv-liv.

Trods fadæser og fejl er han jo alligevel hele Danmarks omvandrende have-hippie, vor udsendte Fjellräv, formand for mælkebøtternes befrielsesfront og samtidig staudebedets afslappede superman. Herrefrisørernes mareridt som heldigvis og hellere kommer i bar røv og broccoli på forsiden af det seriøse Press end stiller op i blærerøvens Hugo Boss-kostume i en brochure kaldet Euroman.

Vi taler grangiveligt om et fænomen som hele Danmark er på græsstrå med, både her i avisen og allermest på tv. Og især i tv er han intet mindre end et skelsættende fænomen. Sådan set den sidste af sin slags, som langt ude er i familie med mediets Jurassic Park fra præ-TV 2-æraen.

Med monopolfjernsynets eksperter a la Dr. Lieberkind, som skulle vide og kunne noget om det de talte om. I modsætning til skærmplanter som blomstrer smukt men mere er afhængig af brintoverilte i håret, stand up-komik, små firkantede kort med stikord og en researchende redaktion end ånden i naturen, inspirationens gejst og viljen til at ville formidle sin egen kærlighed og viden. Videre end til narcissismens lille spejl på væggen der.

Et aspekt Søren forsøgte at gøre opmærksom på ved engang at iscenesætte sig selv mere alamodisk og trendy med hip hestehale og Kløvedalsk ørering. Men seerne og en meget provinsiel chefredaktør greb ind. Man vil kun have gamle Ryge, hjemmerøget og rar i bukserøv, som en halvkikset dressmand fra Dansk Vandrelaug!


Sørens fortællinger er overvejende den velskrivende og verbaliserede venlighed. Undtagen når han berettiget langer ud mod TV 2 som misbrugte hans fund, gårdmandsbrødrene Anders og Julius. Og usselt og usolidarisk tilsatte dette stykke folklore Jodlebirge med røde pølser og Coca Colas ho-ho-julemand.

Men mest drejer det sig om, hvorledes han nærmest snublede ind i fjernsynet og i 1991 foretog det originale trick at lade sin markvandring i egen have være direkte fjernsyn med alle de skæve, men spøjse vinkler som stejfes ovenfor. Simpelthen en genistreg.

Og man kunne roligt kalde det for dogme-tv, hvis ikke Ryge lider af den ulykkelige forelskelse, at alt bombastisk skal sovses ind i hans klassiske musiksmag. Ærligt indrømmer han da også, at den gik ikke med forfatteren Peter Seeberg, hvis have han ville slå med Verdis Rekviem som le!

Søren er skandinavist om en norrøn hals. Vi får hans fortællinger om hesteavlere, rebslagere, en dansk-skotsk kvinde med flydende sten og andre besynderlige bersærker fra den nordatlantiske kulturkreds.

Han er ikke meget for Kina - for mange mennesker - og slet ikke New York - for få haver. Derimod bidt af en uhildet glæde ved det høje Nord. Også sprogligt med sin almanakprosa, sin Martin A. Hansen-tone og de svulstige, sagalignende ordstillinger. Måske er det urdrømmen om at blive højskolelærer, som har sat sine spor?


Imidlertid er han godt klar over, at hans fjernsyn kalder på folk, som han aldrig ville invitere frivilligt ind i egen æblegård. Hans oder til danske jordbær runden af vor sorte muld er ren piskefløde for visse fanatiske hjemstavns- freaks.

Derfor lod han en bosnisk indvandrer komme ind i køkkenhaven og derfor skinner det igennem hans sympatiske gemyt, at der er grænser for danskheden. Nemlig den som sættes med nationalismens intolerante og enøjede pæle. Men igen er Ryge Petersen en høflig mand og ved med hvilken greb, hvis han ellers husker den!, mulden skal vendes.

Godt nok og som tv-anmelder skal man jo være kritisk. Men også klappe med to hænder over, at hans form for fjernsyn, Ryges rejser i egen have og på havet omkring Danmark, uomtvisteligt er den bedste kulturbom mod fladpandet fjernsyn. I hvert fald så længe Søren står grænsevagt.

Hans tv er det bedste bud på meget bras langt fra Las Vegas, der giver sig ud for nytænkt fjernsynskultur. Derfor er det mærkeligt, at man ikke i andre sammenhænge har lært af hans i virkeligeheden meget enkle form. Levende billeder med det talte ord, fra et menneske som brænder for noget og ved meget mere.

Søren Ryge Petersens bog handler om, at naturprodukter varer i længde og interesse. Vogt Dem for andre kanalers kulørte perler og plastik fra Robinsons ø. Køb hellere et Rygetæppe. Aldrig ensartet vævet, måske uldent i mæle og nu og da i forkerte farver. Men altid af den glimrende kvalitet hvor gamle traditioner møder det moderne. Alt i alt og heldigvis mest på sidstnævntes præmisser.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce