Matematikere har det sikkert svært ved middagsselskaber, ligesom tandlæger og pantefogeder. Deres borddamer og -herrer får nervøse trækninger i ansigtet, når de fortæller om deres arbejde. Adskillige af de deltagende matematikere i denne udmærkede antologi om matematikken og verden er sig smertefuldt bevidst om den afsky, som mange mennesker nærer for deres fag. Bidragyderne kæmper bravt for at vinde den dannede, almene læsers interesse, og der er flere fine små essays. H.C. Hansen spørger om matematikken er opdaget eller opfundet, dvs. foreligger som en del af naturen eller er konstrueret i vores hoveder. Inge Henningsen opfordrer til mere kritik af brugen af matematiske modeller i samfundsdebatten. Bent Ørsted causerer om matematikkens abstraktioner og anvendelighed. Jesper Lützen skriver i artiklen 'Geometri og ølkrus' om to revolutioner i matematikkens historie. Redaktøren Mogens Niss har skrevet et godt forord og meget oplysende tosiders indledninger til hvert essay. I et af bogens mere usædvanlige bidrag fortæller Lena Lindenskov om sin forskning i, hvordan voksne oplever matematikundervisning. Hun citerer Ida på 45: »For mig er matematik som ØST VEST JULEROSE TØJVASK. Jeg kan godt lære det udenad og bagefter kommer BLÅ, så det bliver til ØST VEST JULEROSE TØJVASK BLÅ. Men det siger mig altså ikke noget«. Det kunne man jo tage som en lammende dom over matematikundervisningen, men Lena Lindenskov går på med krum hals og undersøger dén centrale oplevelse af meningsløshed, mange mennesker føler i mødet med matematikkens univers.