0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Øst vest julerose tøjvask

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Matematikere har det sikkert svært ved middagsselskaber, ligesom tandlæger og pantefogeder. Deres borddamer og -herrer får nervøse trækninger i ansigtet, når de fortæller om deres arbejde.

Adskillige af de deltagende matematikere i denne udmærkede antologi om matematikken og verden er sig smertefuldt bevidst om den afsky, som mange mennesker nærer for deres fag.

Bidragyderne kæmper bravt for at vinde den dannede, almene læsers interesse, og der er flere fine små essays. H.C. Hansen spørger om matematikken er opdaget eller opfundet, dvs. foreligger som en del af naturen eller er konstrueret i vores hoveder.

Inge Henningsen opfordrer til mere kritik af brugen af matematiske modeller i samfundsdebatten. Bent Ørsted causerer om matematikkens abstraktioner og anvendelighed.

Jesper Lützen skriver i artiklen 'Geometri og ølkrus' om to revolutioner i matematikkens historie. Redaktøren Mogens Niss har skrevet et godt forord og meget oplysende tosiders indledninger til hvert essay.

I et af bogens mere usædvanlige bidrag fortæller Lena Lindenskov om sin forskning i, hvordan voksne oplever matematikundervisning. Hun citerer Ida på 45:

»For mig er matematik som ØST VEST JULEROSE TØJVASK. Jeg kan godt lære det udenad og bagefter kommer BLÅ, så det bliver til ØST VEST JULEROSE TØJVASK BLÅ. Men det siger mig altså ikke noget«.

Det kunne man jo tage som en lammende dom over matematikundervisningen, men Lena Lindenskov går på med krum hals og undersøger dén centrale oplevelse af meningsløshed, mange mennesker føler i mødet med matematikkens univers.


Tidligere tiders arrogante matematiklærere findes ikke i denne bog; tonen er yderst respektfuld. Flere bidragydere erkender, at folk har fået sår på sjælen af matematikken i deres skoletid.

Men de undrer sig over, at matematikken, der har ført så meget fantastisk godt med sig, fordi den ligger bag vor videnskab og teknologi, alligevel har så dårligt et ry i befolkningen.

Well, så overvej lige den tanke, at mange oplever matematikkens indtrængen i hverdagslivet som et regulært overgreb. Galileis udsagn om, at naturens bog er skrevet i matematikkens sprog, ligger dybt i de fleste matematikere, og det giver matematikken en fyrstestatus i erkendelsen af naturen.

Jovist, der er skam vandreture i bjergene og stjernestunder under Mælkevejen og store naturoplevelser, men når det skal være seriøst og rigtigt, så er det matematikken der er hoveddøren til naturen, og så bliver alt det andet føleri henvist til kattelemmen.

Det svarer så nogenlunde til, at en økonom stiller sig op og siger, at samfundets bog er skrevet i økonomiens sprog (sådan opfører en del økonomer sig jo også). Vi ville straks afvise ham og sige: Bavl, der er så meget, der ikke kan måles i penge.

Men mon ikke de fleste oplever matematikken på netop den måde. Den tilranede sig en plads i vores skolegang og ungdoms bevidsthedsliv, som ikke tilkom den, og det er mange folk forståeligt nok vrede over.

Fysiske overgreb på børn giver sår på kroppen, intellektuelle overgreb sår på sjælen. Borddamens afsky er måske ikke bare en reaktion på utidssvarende undervisningsmetoder i matematikken, som antagelsen synes at være i denne bog, men mere fundamentalt en reaktion på matematikkens rolle som stødtropper i den rationalistiske og kvantificerende videnskabs indtrængen i det vestlige verdensbillede igennem 18- og 1900-tallet og den efterfølgende udgrænsning af det kvalitative, det umålelige, det ikke-deduktivt logiske, fornemmelser og følelser, det sanselige, kroppens visdom.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce