Om georgieren Iosif Vissarionovitj Dsjugasjvili, bedre kendt som Stalin, hed det engang i en sovjetisk psykiatrisk undersøgelse, klogelig nok foretaget efter hans død (den ene psykiater, der vovede at stille Stalins diagnose, mens despoten levede, kom af dage ved et pludseligt slagtilfælde allerede inden blækket på hans rapport var tørt): »Han var en paranoid skizofren epileptisk psykopat«. Ikke så mærkeligt at Stalin uden at foretrække en mine med et pennestrøg kunne sende millioner af mennesker i arbejdslejre eller beordre dem skudt. I en ny bog peger den amerikansk-russiske historiker Roman Brackman på en mulig årsag til Stalins blodige udrensningspolitik. Den opsigtsvækkende tese lyder på, at udrensningerne skal ses i lyset af Stalins forsøg på at dække over sit tidlige arbejde for Okhrana, det hemmelige zaristiske politi, fra 1906- 1912. Historien er ualmindelig bizar og langt hen ad vejen overbevisende fremlagt. At det mest feterede kommunistiske statsoverhoved nogensinde i virkeligheden var et produkt af Okhrana kaster om muligt et endnu mørkere skær over den hysteriske Stalin-kult, som også adskillige vestlige intellektuelle velvilligt tog del i. Hvordan gik det for sig, at Stalin forrådte sin revolutionære overbevisning? Efter i 1905 at være blevet arresteret i Tiblisi og idømt fængselsstraf for samfundsomstyrtende handlinger, slog han en handel af med Okhrana: Mod at lade oplysninger om sine politiske venner tilflyde politiet, blev han til gengæld sat på fri fod.
Stalins forbandede mappe
Lyt til artiklen
