Mette Jensdatter har ikke nogen fremtrædende plads i danmarkshistorien. Ikke engang 30 år gammel blev hun 17. april 1688 begravet af præsten i Vonsild, der fortæller, at hun var blevet gudfrygtigt opdraget og havde øvet sig i at læse i trykte bøger. Hun var fattig og havde fået et uægte barn. Fastelavnsmandag var hun gået til Kolding marked for at købe sig en historie »som 'Peders sølvnøgle' og andre slige«. På vejen hjem var hun omkommet (formentlig af kulde) og var først blevet fundet syv uger senere. Med denne lille historie introducerer Charlotte Appel hovedtemaerne i sin mammutdisputats på 1.000 sider. Var Marie Jensdatter en undtagelse, eller var der tale om en udbredt læsefærdighed blandt jævne mennesker i 1600- tallet? Hvad læste man, og hvordan fik læserne fat i bøgerne? Det har været en udbredt opfattelse, at en systematisk undervisning af almuen, det vil sige den brede befolkning, først blev en realitet med skoleloven af 1814. Ganske vist havde man undervisningen i katekismen, den såkaldte børnelærdom, et kondensat af troens hovedelementer: De Ti Bud, trosbekendelsen, fadervor, dåb, skriftemål, osv. Traditionelt er katekismeundervisningen blevet stemplet som gold udenadslære, men Charlotte Appel dokumenterer, at myndighederne lagde vægt på en systematisk undervisning, hvor børnene forstod indholdet.
Læsningens historie
Lyt til artiklen
