0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bøllebank

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Møller
Foto: Møller

Operation Bøllebank.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lars R. Møller er ikke en mand af få ord. Han har skrevet 400 sider om soldater i kamp. Det hele er et oplæg til en beskrivelse af den enestående kamphandling i Bosnien i 1994, han ledede, nemlig Operation Bøllebank, hvor danske Leopard-kampvogne nedkæmpede en række bosnisk-serbiske stillinger, den største militære træfning danske soldater har været med i siden 1864. Så langt, så godt. Efter sin hjemkomst var Lars Møller en tid lærer på Forsvarsakademiet, hvor han bl.a. fik tid til at skrive en bog om militær efterretning, som havde faglige kalorier.

Denne bog om Operation Bøllebank er i to halvdele. En første, mere teoretisk del om soldater i kamp gennem tiderne, hvor argumentet lidt forenklet er, at trods den store teknologiske udvikling, så er soldatens mod, frygt, angst og stressreaktioner ikke så forskellige fra den, som vore vikingeforfædre eller andre historiske krigere var udsat for.

Det kan nok diskuteres. Den usynlige krig, missilet, bomben, lureminen, skarpskyttens lyddæmpede skud har indført et usikkerhedsmoment, som nok har øget frygten for det ukendte. Før vidste man, hvorfra truslen kom. Det gør man knap nok i dag.


Bogens anden halvdel beskæftiger sig med Lars Møllers seks måneders tjeneste i Bosnien i 1994, hvor han som oberstløjtnant var næstkommanderende for den nordiske bataljon, men samtidig styrede den danske kampvognseskadron af Leoparder. Her får vi også først en teoretisk gennemgang af situationen, som den ville blive fremlagt i et militært klasselokale.

På denne læser virker disse afsnit som en bearbejdelse af en dagbog, måske til brug i undervisningen på Forsvarsakademiet. Men selv med flittig brug af de ret dårlige kort, bogen er illustreret med, så er det en håbløs opgave at følge med i Lars Møllers utallige rekognosceringsture og hans omgang med »svendene« og »gutterne«, som han kalder soldaterne i kampvognseskadronen.

Det kan være, at hans tekst fungerer som foredrag med lysbilleder, pegepind og kort, men i bogform bliver det noget nær umuligt at få hverken hoved eller hale på, hvor vi er henne og hvorfor. Beklager!


Lars Møller er tydeligt glad for sig selv. Hans rygsæk er fyldt med cigarer, som han sammen med sin stok har højt hævet. Han kan lide at bokse, han er parat til at stikke folk et par flade, hvis han ikke kan lide dem, men giver de en bajer, så skidtpyt. I længden fremstår han i egen beskrivelse som en irriterende hanekylling på en mødding, hvis kykliky hele tiden afbryder historien.

Hans sprog er til tider uforståeligt, til andre nærmer det sig stilen i kioskromaner om krig og krigsmænd, men som man ikke forventer af en dansk officer. En soldat har været beskudt af en serbisk kampvogn. Det har været tæt på, forstår man, da »Benny igen havde været ved at stille tøflerne«.

Bøllebank fandt sted for syv år siden. Det ville have været rart at have fået denne ret enestående hændelse i dansk militærhistorie sat lidt i relief. Lars Møller prøver, men taber tråden, fordi han skal leve op til et image som den store kriger og makker med gutterne. Derfor kører bogen i grøften. Og det er synd.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce