0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvem var Tsafendas

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sydafrikaer et lærestykke for hele verden - et land med en historie, hvor imperialisme, racisme, voldelig undertrykkelse og nu en næsten ubegribelig forsoningsvilje har præget sind og begivenheder i to århundreder. Litteratur om Sydafrika har næsten pr. definition global interesse, især hvis den er velskrevet, og det er den hollandske forfatter og maler Henk van Woerdens bog 'En verden af glas'.

Bogen handler om Dimitrios Tsafendas, manden der i 1966 myrdede Sydafrikas premierminister Hendrik Verwoerd med fire dybe knivstik midt under et møde i parlamentet i Cape Town.

Tsafendas var et uægteskabeligt barn af en kretensisk far og en sort mor fra Swaziland og førte et omflakkende liv i flere verdensdele, præget af det, forfatteren kalder 'bastardens dilemma': han hørte ikke til nogen steder, hverken i en familie, en race eller en nation. Heller ikke efter mordet på den forhadte apartheid-fører var der nogen der tog ham til sig som frihedshelt.

Han var for mærkelig: en slags udlænding, tvivlsom, måske halvgal, for hvid for de sorte og for sort for de hvide.


Van Woerden fletter hans historie sammen med sin egen - han er født i Holland 1947, opvokset i Sydafrika og bor nu igen i Holland - og med et rids af Verwoerds. Blandingen af historieskrivning, selvbiografi og skønlitteratur får yderligere farve af de samtaler, det lykkedes van Woerden at få med den alderdomssvækkede, men alligevel besynderligt klart huskende Tsafendas på et plejehjem i 1998, året før han døde. Resultatet er en fascinerende bog, der taler til både følelser og forstand.

Den er da også blevet oversat til en række sprog allerede, også til afrikaans. Forfatteren André Brink, der selv har skrevet vægtige romaner om sydafrikansk mentalitet, anmeldte den meget positivt og mente at det var 'noget af en anklage', at det skulle blive en hollænder og ikke en sydafrikaner, der for første gang skrev Tsafendas' biografi.

Men van Woerden er dybt forbundet med Sydafrika, det mærkes i hans tekst, og hans eget dobbelte - eller dobbelt halve - tilhørsforhold har gjort ham sensibel for Tsafendas' skæbne, der meget præcist sammenfattes af Brink: »Han passede ikke ind i nogen kategori på et tidspunkt hvor kategorisering var alt«.


Den danske oversættelse er god at læse. Men bogens originaltitel betyder faktisk 'en mund fuld af glas' og ikke 'en verden af glas'. Det sidste knytter an til et sted i teksten og er altså legitimt nok, men det første forekommer et andet sted, hvor der tales om 'den koloniale bismag' ved bestemte vendinger, der 'smager som et glasskår i munden'.

Hele ubehaget ved at tale om disse ting er en vigtig del af bogens afsæt, så det havde været mere loyalt at beholde originaltitlens mening.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce