Næppe nogen anden videnskab er i så høj grad som biologien blevet misbrugt til at tjene politiske formål. Tanken om biologisk arv er anvendt til at legitimere alt lige fra drømme om 'at skræddersy' perfekte mennesker, til forestillinger om den ariske 'races' overlegenhed. Alt for ofte har man ladet ideologierne styre på videnskabens bekostning. Om dette problem har den svenske professor i genetik, Bengt Olle Bengtsson udsendt et tankevækkende skrift: 'Genetik och politik'. Som det nittende århundredes 'videnskabelige ideologier' har han valgt at koncentrere sig om Lysenkoismen og racebiologien. Trofim Denisovitj Lysenko (1898 - 1976) var en praktisk indstillet agronom, der i begyndelsen af sit virke blev mødt med positiv opmærksomhed. Men manden havde urimelige ambitioner, og Lysenko yndede også at optræde som teoretiker. Han troede fuldt og fast på, at hans forskningsresultater med planteforædling kuldkastede hele den klassiske genetik. Han mente, at miljøer er i stand til med lethed at ændre arveegenskaberne! Hermed forkastede han den arvebiologi, der på grundlag af Mendelismen herskede i alle andre lande. Lysenko gjorde sig skyldig i ønsketænkning: Hvis man blot benyttede de rette metoder, så skulle det underudviklede sovjetiske landbrug nok udvikles i rekordtempo. Lysenko, som havde opnået direkte støtte fra Stalin, tog magten i det sovjetiske landbrugsakademi og dermed indledtes en heftig kamp mod de klassiske genetikere. Den verdensberømte videnskabsmand Vavilov blev i august 1940 arresteret og døde tre år efter i en sibirisk fangelejr.