Rygtet om dagens tryksag, 'Holocaustindustrien' af Norman G. Finkelstein, er mildt sagt løbet i forvejen. Manden har vundet berømmelse ved at angribe jødisk udnyttelse af jødernes lidelser. Så jeg haster med at slå tre forhold fast angående udgivelsens proportioner og paradokser: For det første er 'Holocaustindustrien' en lille rasende pamflet på hundrede små sider plus nogle forvirrede noter. I modsætning til hvad presseomtalen i ud- og indland kunne give indtryk af, kommer Norman G. Finkelsteins uforgribelige meninger ikke til udtryk i noget, der så meget som minder om en gennemarbejdet bog eller et 'værk', som det danske forlag højtideligt skriver på bagsiden af makværket. Hvilket er så meget desto mere afgørende at få sagt, som der faktisk findes et værk, der behandler holocausts totale tilstedeværelse i tidens kulturbevidsthed, nemlig Peter Novicks 'The Holocaust in American life'. Det er dette noget mere afbalancerede arbejde, Finkelstein kidnapper til eget formål. For det andet var Norman G. Finkelstein aldrig sluppet af sted med at hobe så mange af den klassiske antisemitismes påstande op i sin pamflet, hvis ikke han havde været jøde og søn af overlevende fra kz-lejre under Anden Verdenskrig. For det tredje er pamflettens forskruede argumentationsform en bjørnetjeneste mod den nødvendige diskussion af 'holocaust' som kulturelt popfænomen. Med andre ord: 'Holocaustindustrien', Finkelsteins pamflet, er en hensynsløs udnyttelse af ... holocaustindustrien.
Finkelsteins vise protokoller
Lyt til artiklen
