»Vort samfund ønsker ikke at genkende sig selv i den syge, som det forjager eller lukker inde; i selve det øjeblik hvor det diagnosticerer sygdommen udelukker det den syge«. »Vore psykologers og vore sociologers analyser, som gør den syge til en afviger, og som søger det sygeliges oprindelse i det anormale, er således først og fremmest en projektion af kulturelle temaer«. »I virkeligheden udtrykker et samfund sig positivt i de sindslidelser, som dets medlemmer frembyder«. Tvunget tankevirksomhed Dette er en af hovedpointerne i den franske idehistoriker Michel Foucaults originale - og dybt kontroversielle - analyse af forholdet imellem sindslidelserne, den etablerede 'viden' om sindslidelserne og samtidskulturen, som den formuleres i bogen 'Sindssygdom og psykologi'. Selv om man kan pege på en lang række alvorlige problemer i Foucaults forfatterskab, og 'Sindssygdom og psykologi' langtfra er hans bedste endsige mest helstøbte udgivelse, så rummer også denne lille bog den helt afgørende kvalitet, der er karakteristisk for Foucaults værker: Man bliver tvunget ud i at tænke sig om og sætte spørgsmålstegn ved nogle af de opfattelser af verden, man normalt oplever som helt selvfølgelige og indlysende rigtige. Indre modsigelser i samfundet Kigger man eksempelvis på forståelsen af årsagerne til sindslidelser i den moderne vestlige verden, er den altdominerende opfattelse, at hvis fru Jensen udvikler en depression, angst eller spiseforstyrrelse, så skal man søge efter årsagerne til dette i fru Jensens barndom, i fru Jensens hjerne, måde at tænke på eller i andre forhold i fru Jensens rent individuelle liv. Foucaults fortjeneste er, at han åbner for et helt andet perspektiv på, hvordan man kan forstå baggrunden for nogle af disse udbredte sindslidelser. Uanset hvad man i øvrigt mener om Foucaults analyser, er det interessant at overveje, hvordan den høje forekomst af angst, depressioner, spiseforstyrrelser og forstyrrelser i personligheden kan relateres til forhold i vores samtidskultur. Kunne man tænke sig, at indre modsigelser og konflikter i de vestlige samfund kommer til udtryk i nogle af disse udbredte sindslidelser? At sindslidelsen hos det enkelte menneske også må ses i sammenhæng med elementer i samtiden? Kreative perspektiver Foucaults pointer kan være forførende i deres radikalitet, og man må være varsom med at forfalde til simple forklaringer i retning af, at 'det er samfundets skyld'. Som han selv er opmærksom på, har vi behov for viden om, hvilke faktorer der afgør, at nogle mennesker i en given kultur får et godt liv, imens andre falder igennem og udvikler psykiske forstyrrelser. Foucaults kulturkritiske perspektiv, der tenderer mod at opløse videnskabeligt funderet viden til forbigående konstruktioner, kan således langtfra stå alene. Og nogle af de psykologiske teorier, han bygger på i 'Sindssygdom og psykologi', er helt utilstrækkelige og forældede. Når han kritiserer psykologien og psykiatrien, rammer det kun i begrænset omfang den videnskabelige psykologi og moderne psykiatri. Hans styrke ligger i de kreative perspektiver på helt grundlæggende spørgsmål, ikke i de konkrete analyser af psykologiens og psykiatriens historie. Bogen er i øvrigt forsynet med et forbilledligt klart forord af Jens Erik Kristensen.