0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vold mod politiet

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er Københavns Politis ledelse og ikke brutale betjente, der har udløst de seneste års voldssager mod politifolk i hovedstaden. Det er konklusionen i journalist Henrik Madsens bog 'Kriminelle betjente'. Betjentene var slet ikke så kriminelle, at det gjorde noget.

De gjorde bare det hårde arbejde med at holde styr på rockere, voldsmænd og med at »pakke christianitter sammen«, som det hedder i bogen, uden nogen opbakning fra politiets ledelse. Den eneste tak, de fik, var en voldssag, da politiets ledelse trængte til at vise handlekraft.

De virkelige skurke sidder nemlig på chefkontorerne på Politigården, hvor man under ledelse af politidirektør Hanne Bech Hansen har sat sig for at udstyre ordensmagten med et menneskeligt ansigt. Betjentene, der kom i søgelyset - Kummefryseren, Overarmen, Chuck Palle og de andre - blev kynisk ofret i oppumpede voldssager, hvor dommene bevæger sig på kanten af justitsmord, lyder Henrik Madsens budskab.

Bogen er sprogligt velkørende og spændende, fordi den ser sagerne gennem hovedpersonernes - politifolkenes - øjne. Men samtidig er det netop problemet: at bogen kun i få glimt ser sagerne gennem andres øjne.


I en bog, der behandler et emne journalistisk, må forfatteren ud i alle hjørner. Det er det, der i journalistkredse hedder en skidegod historie, hvis politiledelsen i landets hovedstad er så himmelråbende uduelig, opblæst og kynisk, som det fremgår.

Og det burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver lovlydig borger, hvis politiet har så lidt styr på det kriminelle miljø, som bogen giver indtryk af. Det er slet ikke umuligt, at det forholder sig sådan. Problemet er bare, at det ikke bliver dokumenteret.

Og så ville det mildt sagt være på sin plads at lade politiledelsen tage stilling til beskyldningerne, men det sker ikke.

Henrik Madsen skriver i sit forord, at bogen bygger på samtaler med 'flere hundrede betjente på forskellige niveauer', men det er meget få, der lægger navn til deres udtalelser. De betjente, der var involveret i voldssagerne, kommer til gengæld til orde i rigt mål - oven i købet så grundigt, at de får citeret deres tankegang for seks år siden.

Henrik Madsen er godt klar over, at det kan irritere læserne: »Hovedpersonerne står inde for det skrevne, hvorfor læserne ikke behøver at overveje, hvordan jeg kan vide, hvad de pågældende har tænkt i de mange dramatiske situationer, der er opstået gennem årene«, hedder det i forordet.

Så er det jo på plads. Men det siger bare ikke noget om bogens journalistiske kvalitet, at hovedpersonerne - betjentene fra voldssagerne - står inde for det skrevne. Måske nærmere tværtimod.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce