0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mellem tryghed og nysgerrighed

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tiden er i første række vores samtid. Og stedet er den urbane vestlige kultur, præget af et ekstremt højt stimulationsniveau, grænsesøgning og det menneskelige begærs ophøjelse til den højeste og eneste gud.

Henrik Høgh-Olesen opsøger i 'Mennesket og det ukendte' rødderne for, hvad han kalder senmodernitetens dionysiske kultur hos Faust, Kierkegaards æstetiker og i Baudelaires Paris.

Ligesom han giver sine bud på det psykologiske grundlag for fremherskende kulturelle fænomener fra ekstremsport (bungee jump, bjergbestigning osv.) over grænseoverskridende chokæstetik og reality-tv, til angst for fremmede og Dansk Folkepartis tag i den danske befolkning.

Samtidig gives der et bud på menneskets natur, og hvad der kendetegner mennesket som art.

Dette er befriende i en tid, hvor megen psykologisk litteratur har en tendens til at reducere menneskets psykologi til en kulturelt bestemt størrelse - og dermed noget flygtigt, midlertidigt og dybest set tilfældigt. Mennesket har nogle iboende strukturer og tilbøjeligheder, som betyder, at der er grænser for dets fleksibilitet og evne til at tilpasse sig kulturelle forandringer.


Bogen kredser omkring en række nøglebegreber, som alle er relevante i forståelsen af vores samtid og menneskers bestræbelser på - med forskellige grader af held - at finde sig til rette i denne.

Forfatteren introducerer forestillingen om det menneskelige dobbeltvæsen, som henviser til, at mennesket både skræmmes og drages af det nye og det ukendte.

Der argumenteres for to modsat rettede kræfter i den menneskelige psykologi: en trang til at bevæge sig væk fra det ukendte, som munder ud i lavt stimulationsbehov, lav tolerance for forandring, det nye og det flertydige, modvilje imod at løbe en risiko og stort behov for faste strukturer.

Denne trang til ro og forudsigelighed modsvares af en bevægelse i retning af det nye og ukendte, som leder frem til et højt stimulationsbehov, en høj tolerance for det nye og det flertydige, høj risikovillighed og et begrænset behov for struktur.

Mennesker med for megen overvægt af trangen til orden og struktur kan opleve livsangst - med Kierkegaard kan man også tale om endelighedens fortvivlelse og mangel på uendelighed.

Tilsvarende kan utilstrækkelig balancering af trangen til at opsøge det nye og ukendte munde ud i strukturangst - eller uendelighedens fortvivlelse og mangel på endelighed.

Begge dele møder vi i det psykiatriske behandlingssystem i form af eksempelvis tvangsprægede spiseforstyrrelser, panikangst og borderline personlighedsforstyrrelser.


Høgh-Olesen mener, at mennesker varierer i deres måde at håndtere det ukendte, og i hvilken udstrækning de opsøger nye indtryk og er i stand til at håndtere forandring - han taler også om forskelle i de enkelte individers inerti.

Livsbegrænsende og i sidste instans patologiske tilstande udvikles, hvis man i det ene ekstrem helt mangler struktur og grænser, og jeget overophedes af grænseløse muligheder, eller man i det andet ekstrem stivner i forbehold, begrænsninger og panisk behov for kontrol og for at blive i det kendte.

Sidstnævnte er forbundet med, hvad Høgh-Olesen kalder lav flertydighedstolerance. Lav flertydighedstolerance kan medføre, at personens ageren i verden bliver domineret af et stort behov for tryghed, struktur, genkendelighed og for at undgå det ukendte, nye og tvetydige.

Når man betragter fremherskende tendenser i vor samtids kultur, er der næppe tvivl om, at der er tale om en kultur, som i massiv grad understøtter og fordrer en høj flertydighedstolerance og overvægt af den mennesket iboende bevægelse i retning af det nye og ukendte.

Skal man klare sig i senmoderniteten, må man være fleksibel, være parat til at tage chancer, prøve noget nyt og kunne forarbejde - eller lukke af for - det massive sansebombardement, man dagligt udsætter sig for i byens og massemediernes rum.

Samtidig er det højeste gode ikke at realisere et fælles menneskeligt mål, men at realisere sig selv og finde sine egne grænser uden tanker for vores fælles fremtid.

Som Faust indgår vi en pagt med Djævlen om at få tilfredsstillet alt jordisk begær. Prisen er, at Djævlen senere - engang ude i den fremtid, vi ikke tænker på, når vi lever i nuet - får vores sjæl.


Omvendt kan man se den hyppige trang til at søge tilbage til det kendte - gode gamle Danmark og den trygge socialdemokratiske velfærdsstat med gode pensioner, gode sygehuse og hvid jul - som et udtryk for den menneskelige trang til struktur, regelmæssighed, entydighed og det gammelkendte.

Denne tendens kan iagttages både hos det enkelte menneske og i den vestlige kultur.

Et spørgsmål, som forfatteren ikke forholder sig til, men som ikke desto mindre er yderst interessant, er, hvad der er grundlaget for de tilsyneladende store individuelle forskelle i menneskers flertydighedstolerance og evne til at håndtere det nye og strukturløse.

Den psykodynamiske psykologi rummer en række kvalificerede bud på dette.


Et væsentligt kriterium for en god og åben tekst er, at man som læser kan genkende forfatterens iagttagelser og inspireres til selv at tænke nye tanker, samtidig med at man føler sig i gode hænder. Dette kriterium opfylder Høgh- Olesens tekst til fulde.

Bogen er både velskrevet og kreativ - enkelte steder så kreativ, at visse læsere kan mene, at den med sin associerende stil mister jordforbindelsen og fortaber sig i utilstrækkeligt underbyggede spekulationer og fortolkninger af aflæste tegn og tendenser.

Bogen er dog tæt på fremragende i sin evne til at sammentænke forskellige dele af virkeligheden og forskellige indgange til menneskets psykologi. Så må man bære over med, at den sine steder kunne være mere præcis.

På godt og ondt er bogen i sin stil på bølgelængde med nogle af de kulturelle tendenser, den beskriver og forholder sig til.

I sit forord læner forfatteren sig op ad den norske psykiater Finn Skårderuds bog 'Uro - en rejse i det moderne selv', som udkom på dansk for to år siden.

Man kan sige, at Høgh-Olesens bog er en mere teoretisk - og til dels empirisk - funderet pendant til Skårderuds bestseller. Læseren som faldt for Skårderuds bog, vil også føle sig i godt selskab med Høgh- Olesens positioner.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce