Snart fyrre år efter Karen Blixens død i 1962 skyder stadig nye, skarpsindige analyser af hendes værker frem. Også skarpsynede: Efter Bo Hakon Jørgensens doktordisputats sidste år om analysen og forståelsen af én enkelt fortælling ('Drømmerne') følger nu et delvist sidestykke fra to af hans jævnaldrende universitetskolleger. Ivan Z. Sørensen, 52-årig dansk lektor i Firenze, og Ole Togeby, 54-årig professor i dansk sprog i Århus, kortlægger 'Vejene omkring Pisa' i minutiøse målebordsblade. Hver en sten langs de veje er hermed vendt og drejet, ikke mindst fordi de to med deres egen titel inddrager 'omvejene': Alle de åbne og skjulte citater, hvorigennem fortællingen diskuterer med alverdens anden litteratur og livsanskuelse. Og d'herrer tørrer virkeligt effektivt op efter fruen. Alverdens, ja: »Don Juan, Odysseus, Don Quixote, Orlando, Misantropen og Donna Elvira« nævnes og tolkes af bare én biperson, men hertil føjes i fortællingens løb bl.a. »Frankenstein, Alceste, Skt. Josef, Ugolino, Byron, Shelley, Faust, Don Juan, Abraham, Hamlet, Ophelia, Danaë, Skt. Sebastian, Jesus, Potifars hustru, Peter, Apollon og Dafne, Dante og Beatrice« - alle som illustrationer af menneskers forskellige tolkning af egne drifter. Hertil kommer stribevis af andre allusioner til guder og mennesker, fortællinger og billedkunstværker. Blixens 'intertekstualitet' består vel at mærke ikke i citater som namedropping eller dannelseskosmetik, men som tilslutning til eller oftere polemik og protest mod de citerede tekster og livstolkninger. Som svar. 'Je responderai', lød ét af hendes mottoer. Dét er baggrunden for, at et optryk af en fortælling på kun ca. 55 tekstsider svulmer med godt 400 procent mere, når alle 'omvejene' skal med.