Litteraturredaktøren tror fejlagtigt, at jeg selv har en kat. Det er der så mange skrivende personer, der har, og grunden må vel være, at katte holder kæft. Katte kan fortolkes frit, og de kan trøste én ved at være så bedøvende ligeglade med ens sorger. Katte logrer ikke med halen, når man kommer hjem. Eventuelt er de ikke hjemme selv. Så er de »væk«, som Suzanne Brøgger skriver, og »væk« er måske død, måske ikke. De kan have skiftet bopæl - de er måske blevet træt af røget torskerogn. Jeg havde engang en kat i en måneds tid, indtil dens rette ejer hentede den, uden at sige tak. I den tid havde jeg også planer om at skrive nogle essays om katten, men jeg afstod. Inderst inde afstod jeg, fordi det, man vil skrive, altid er sludder og vrøvl. I heldigste fald: subtilt sludder og vrøvl.
Oh, at være en kat
Lyt til artiklen
