Han deserterede fra militærtjeneste, var efterlyst i syv år af politiet, men endte med kors og bånd og stjerner. En fantastisk historie om en stædig jyde, der stak af til Amerika med sin elskede, blev professor, udviklede moderne våben under Anden Verdenskrig og var med til at fremstille de første atombomber. Hvem kan sætte musik til den fortælling eller lave en film? Tænker man, når sidste side er vendt.
Væk hjemmefra Det er journalisten Knud Jakobsen, der opdagede, at en danskamerikansk professor og opfinder, Charles Christian Lauritsen, stammede fra Holstebro, og som har samlet brikkerne til et spændende puslespil om en utrolig skæbne. Charles eller Charlie, som han blev kaldt af alle, høj og lav, blev født i 1892, kom ud af skolen efter syv år og blev tømrerlærling. Han gik på teknisk skole, var også en tur rundt om Kunstakademiet, men blev så indkaldt til militæret og under Første Verdenskrig genindkaldt til sikringsstyrken nord for København. Her lå han en periode, gik vagt og gravede skyttegrave og blev så hjemsendt nogle måneder for igen at blive indkaldt. Det var ikke noget for den foretagsomme unge mand. Han stak af til Amerika, byggede en husbåd på en sø i Florida og fik sin elskede Sigrid og sønnen Tommy over efter nogle måneder.
LÆS OGSÅMonumental biografi udforsker arven fra tyngdekraftens fader Han klarede sig fint. Han var fiks på fingrene og havde talent for fysik, begyndte at bygge radioer, og efter nogle år landede den lille familie i Californien. Her startede eventyret for alvor, da han blev optaget på Caltech, Californiens tekniske universitet, noget han slet ikke var kvalificeret til, men han fik læst sig op og fik både en BA og en ph.d. i fysik i løbet af to år. Et par år senere var han professor. Med i inderkredsen
Han kastede sig over dele af den grundforskning, som fører frem mod en atombombe, men sideløbende var han en Ole Opfinder, der konstruerede raketter, detonatorer og andet ’legetøj’, der indgik i våbenindustrien. Først og sidst var han en praktisk mand, der fik tingene gjort. Det amerikanske forsvar, især flåden, brugte Charles Lauritsen som en vigtig rådgiver, og under Anden Verdenskrig blev han en nøgleperson i hele den gigantiske våbenproduktion, hvor opfindelser og udvikling på Caltech kanaliseredes ud i industrien i et tempo, der overgik de flestes fatteevne. Fysikeren Charles blev gode venner med Niels Bohr, han rejste frem og tilbage til England for at koordinere våbenudviklingen, og i det sidste år af krigen var han med i inderkredsen omkring Robert Oppenheimer omkring bygningen af de første atombomber.
LÆS OGSÅEks-soldat fortæller om drengedrømmen - og at vende hjem som krøbling Herhjemme er Charles Lauritsen vist helt ukendt uden for kerne- og strålefysikeres univers, men i USA er han et stort navn blandt forskere, og et krater på Månen er opkaldt efter ham. Listen over hans æresbevisninger er alenlang og inkluderer et dansk kommandørkors, vistnok eneste gang uddelt til en person, der var efterlyst af politiet i syv år, efter at han deserterede til USA i 1916. Knud Jakobsen har gravet dybt i et omfattende kildemateriale og talt med Charles Lauritsens efterkommere, og det er blevet et levende portræt af en højst speciel personlighed og samtidig en demonstration af den amerikanske drøm, hvor man kunne komme helt til tops trods en beskeden baggrund.