Lyt til artiklen
Skulle man genopføre det 19. århundrede som kammerspil, ville N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Søren Kierkegaard (1813-1855) antagelig optræde.
Det er i brydningen mellem det grundtvigske og kierkegaardske, at den moderne folkekirke er blevet til, en forening af tilsyneladende modsætninger; Grundtvigs profetiske kæmpeskikkelse over for Kierkegaards anæmisk-koleriske flaneur, yderlighed over for inderlighed. At de var uenige, lader sig ikke benægte, men striden er ofte blevet reduceret til eksempler på begge d’herrers ubetvivlelige håndelag for polemik og satire.
