Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Lømler, der trak pigerne i håret

Eske Willerslev har kunnet koble fantasi med praktisk sans og har opnået international videnskabelig berømmelse som evolutionsbiolog bare 39 år gammel. I en fantastisk bog fortæller han om sig selv og grundforskningens nødvendighed.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eske og tvillingbroren Rane var lømler, der trak pigerne i håret, kedede sig i skolen og fik elendige karakterer.

Eske og Rane havde en barsk, gammel far, der krævede mandighed af sine sønner. Eske og Rane drømte om indianere og vildmarksliv, og de tog til Sibirien og jagede zobel. Sammen skrev de den lille bog ’Pelsjæger i ødemarken’ (Klematis 1996).

Siden er Rane blevet antropolog og Eske evolutionsbiolog. Og ikke bare det. Kun 39 år gammel er Eske allerede en af Danmarks mest kendte naturvidenskabsmænd, professor og en stjerne på den internationale evolutionsforsknings himmel. Hvordan gik det til? Og hvem er denne internationale dna-detektiv, som afslører alt fra nåleskove under Grønlands indlandsis til neandertalermandens stamtræ?

For en indianerdrømmer må rejsen fra pelsjæger til professor være noget af en nedtur. Men nej. Eske Willerslevs nye bog ’Fra pelsjæger til professor’ fortæller i et ligefremt sprog, at pelsjægeren fra starten også havde blikket rettet mod videnskaben, og at professoren helt sikkert stadig er pelsjægeren, der uden at ryste på hånden målbevidst jager videnskabelig zobel, såsom forsideartikler i verdens mest prestigiøse tidsskrifter. Og ikke går af vejen for den barske, personlige infight, når videnskabelige resultater kræver det.

Videnskabelig berømmelse
Willerslevs dna-gennembrud demonstrerer, at han kan tænke på tværs. Han er kommet så langt, fordi han har kunnet koble fantasi med praktisk sans. Tro på nye ideer, tværfaglig gødning og resultatkrævende ledelse. Men det bliver man ikke nødvendigvis berømt af.

Videnskabelig berømmelse kræver både forskningssucces og en historie, der kan kommunikeres. Eske Willerslev demonstrerer til fulde, at han har været eminent dygtig til begge dele. Her er en forsker, som ikke kan vente på kollegaernes fejring i et festskrift som 60-årig, men med en vidunderlig og provokerende ubeskedenhed skriver sin egen kendisbog for den brede offentlighed.

Eske Willerslevs opdagelser når oftere og oftere avisspalterne. Her har vi dem fra hestens egen mund. Liv på Mars, jagten på de sidste mammutter, dna-spor i sibirisk jord, insekternes oprindelse, New Zealands uddøde maofugl, Sitting Bull, stenaldermennesker på Andamaner-øerne og de første mennesker i Amerika. Kortfattede og spændende historier om at afsløre små led i livets svimlende lange kæde.

DNA-detektivhistorier
Eske Willerslev vil meget med sin lille bog. Fortælle spændende historier fra fjerne egne af verden, popularisere evolutionsbiologien, sætte sit lys midt på scenen uden skæppe, tiltrække unge til naturvidenskaben og sidst, men ikke mindst levere en sviende kritik af videnskabsminister Helge Sander og regeringens ekstremt kortsigtede strangulering af den frie grundforskning.

Sanders puerile slagord ’Fra forskning til faktura’ skader ikke kun grundforskningen, men også den anvendte forskning. Willerslevs pointe er, at penge til at skabe ny, basal viden vil være med til at inspirere, motivere og dygtiggøre hele det danske forskningsmiljø. »Viden er alle forskeres passion. Viden for videns skyld, men samtidig også en mulighed for at skabe den opdagelse, der ændrer verden for altid«.

Det smukkeste budskab i den dybt tankevækkende, provokerende og underholdende bog er, at alt liv på Jorden er beslægtet med hinanden. Hvis man går tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, har vi alle samme udspring, hvad enten vi er et egetræ, en bakterie eller et menneske. Og derinde i vores arvemateriale ligger en dna-sekvens som et håndgribeligt bevis på dette naturens store fællesskab.

Velkommen til Eskes dna-detektivhistorier. Velkommen til evolutionsbiologien.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden