0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Livet er mere end det, man mangler

En bog om at være glad ved livet? Det betyder høflig nytårslæsning og en enkelt historie, der er hele bogen værd.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er én god grund til at anskaffe og læse den lille bog om livsglæde, som Peter Olesen har redigeret.

Grunden er sognepræst Anne-Mette Gravgaards bidrag, som hedder: ’Livsglæde: selvfølgelig – hvad Søren ellers? Og dog!’.

Helt ud i titlen er Anne-Mette Gravgaard glad for livet, selv om hun også er sig sorgen bevidst. Og dog!, men med et udråbstegn. Er der nogen grund til det?

Hendes gamle far er flyttet ind og morer sig med at støde albuen ind i møbler, når han går forbi dem – for at erkende rent fysisk, at han er i live. Det forstår vi nok ikke, ikke før til sidst, da Anne-Mette Gravgaard har fået fortalt sin egen historie.

Og et øjeblik efter så hun sin arm ligge ved siden af sig på kørebanen. Foden var trukket ind i hjulkassen på lastbilen, som slæbte hende rundt om hjørnet til Toldbodgade. Hun var 53 år, og hele hendes liv blev forandret.

Så fulgte ni måneder på Rigshospitalet, hvor hun skulle lære at klare sig med én arm og ét ben. Og det var forunderligt og dejligt. Alle var optagede af at gøre hende rask og glad igen.

Alle de på Rigshospitalet, som læser dette enestående, humorfyldte, velskrevne portræt af en kvindes overlevelse og sejr, og alle vi andre, skulle gå i kirke og sige tak (og lad det blive Davids Kirke eller Lutherkirken på Østerbro, hvor hun er præst). Anne-Mette Gravgaard er 132 procent invalid, hun ser nydelig ud på fotoet, hendes historie er bevægende, morsom, folkelig (som det hedder), uden et gram bitterhed. Dejlig læsning.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce