Man tager et stykke rum og bøjer det til en U-form. Dernæst forbinder man de to flader med et ormehul - og simsalabim! dér har du din egen tidsmaskine, som kan fragte dig både frem og tilbage i tiden. Operationen kræver naturligvis en del forberedelse, men ifølge den internationalt anerkendte fysiker og videnskabsskribent Paul Davies kan det faktisk lade sig gøre. Om end der står en del praktiske og filosofiske problemer i vejen. Som for eksempel det enorme energiforbrug i en sådan konstruktion, samt et af flere nævneværdige paradokser af den logiske art: Hvis det i en given fremtid vil kunne lade sig gøre at bygge en tidsmaskine, så burde den tidsmaskine vel også eksistere i fortiden, i vor nutid, dersom den transcenderer hele tidsbegrebet. Vissevasse. Sådanne overvejelser er i det store perspektiv blot at regne for petitesser - her leges med idéer. Men hvordan gør man så? Jo, lad os begynde med udgangspunktet, både hos Paul Davies og i tidsmaskineforskningen: E=Mc2 Med sin berømte formel teoretiserede Albert Einstein sig i 1905 frem til, at der er en forbindelse mellem energi, masse og tid. Altså, at energi (E) er lig masse (M) gange lysets hastighed (c) i anden potens (2).
Byg selv-tidsmaskine
Lyt til artiklen
