Vi er tilbøjelige til at opfatte hinanden i stereotyper: Hvis nogen således taler på en bestemt måde, karakteriserer vi umiddelbart ham eller hende som dum, naiv, sløv - eller klog og normal - også uden at have set vedkommende. I bogen 'Sprog, holdning og etnisk identitet' beskriver Uffe Ladegaard en undersøgelse, han har gennemført med 139 ottende- og niendeklasser på tre fynske folkeskoler. De hørte båndoptagelser med fire speakere, der talte med hhv. amerikansk, tyrkisk og tysk accent, og én, der talte rigsmål, forstået som et »dansk sprog, der ikke er lokalt bundet«. Alle speakerne talte dog et fuldt ud forståeligt og rimeligt korrekt dansk. Ud fra speakernes sprog skulle informanterne så vurdere de talendes egenskaber. Den relativt mest positive vurdering fik speakeren med den amerikanske accent: Her lyder kommentarerne blot, at han »snakker sjovt« eller »underligt«, selv om nogle mener, han »er til grin«. Hans personlige egenskaber lyder på alt fra »klog/intelligent«, »selvsikker« og »flink« over »sjov« - der jo kan være både positivt og negativt ment - til »bonderøv« og »komplet idiot«. Af erhverv gætter informanter på »farmer«, »cowboy« eller »i fastfood-branchen«. Hvad ellers?
Accent trækker ned
Lyt til artiklen
