Og så slutter vi med et brøl af en samfundskritik«. Sådan lød det ofte, da jeg gik på universitetet. Det blev sagt med et gran selvironi, når den videnskabelige analyse havde fået sit med krav om argumentation og kildehenvisninger. Rapporten skulle så afsluttes med en perspektivering, der i en lidt friere form kunne koble den snævre analyse til andre aspekter af samfundsudviklingen. Bogen 'Oprør fra bredden' starter, hvor universitetsrapporter slutter. Med krads og vidtgående kritik rettet mod verdens skæve gang. Men desværre bliver brølet hult i sin iver for at promovere 'borgerløn' som universallimen, der kan klistre vores ødelagte verden sammen. Borgerløn er i den korte definition penge for ingenting - eller med andre ord en generel ydelse fra staten, som gives til alle uden krav om noget til gengæld. Så vidt så godt. Bestemt en idé, som kan være et godt udgangspunkt for velfærdsdebatten, men som bliver utroværdig, når begrebet skamrides til at løse snart sagt ethvert af samfundets dårligdomme. Borgerløn kan, hævdes det, stoppe forfølgelsen af de langtidsledige, der i dag tvinges i et indholdstomt aktiveringscirkus for at få ydelse.
Penge for at leve
Lyt til artiklen
