0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Penge for at leve

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Og så slutter vi med et brøl af en samfundskritik«. Sådan lød det ofte, da jeg gik på universitetet. Det blev sagt med et gran selvironi, når den videnskabelige analyse havde fået sit med krav om argumentation og kildehenvisninger.

Rapporten skulle så afsluttes med en perspektivering, der i en lidt friere form kunne koble den snævre analyse til andre aspekter af samfundsudviklingen.

Bogen 'Oprør fra bredden' starter, hvor universitetsrapporter slutter. Med krads og vidtgående kritik rettet mod verdens skæve gang. Men desværre bliver brølet hult i sin iver for at promovere 'borgerløn' som universallimen, der kan klistre vores ødelagte verden sammen.

Borgerløn er i den korte definition penge for ingenting - eller med andre ord en generel ydelse fra staten, som gives til alle uden krav om noget til gengæld. Så vidt så godt. Bestemt en idé, som kan være et godt udgangspunkt for velfærdsdebatten, men som bliver utroværdig, når begrebet skamrides til at løse snart sagt ethvert af samfundets dårligdomme.

Borgerløn kan, hævdes det, stoppe forfølgelsen af de langtidsledige, der i dag tvinges i et indholdstomt aktiveringscirkus for at få ydelse.


Borgerløn kan også sætte en bombe under bureaukratiet og regeltyranniet i det danske velfærdssamfund ved at give en enkel ydelse til alle. Og for at det ikke skal være løgn, kan borgerløn også bruges globalt ved at sikre alle i verden en mindsteydelse.

Men i de elleve essays er det kritikken af det bestående, som fylder, mens forklaringen på, hvorfor borgerløn er løsningen på alle problemer ikke er overbevisende.

For at tage den mest vidtgående definition først, argumenterer Niels I. Meyer for, at global borgerløn kan give en mere retfærdig fordeling af verdens goder. Det skal siges til hans ros, at han ikke skjuler det håbløse i, at få borgerne i de rige vestlige lande til at acceptere, hvad der svarer til 50.000 kr. i årlig udgift for at sikre alle verdensborgere en mindsteindkomst.

Og det i en tid, hvor ulandsbistand i Danmark skæres ned, og hvor verdenssamfundet ikke engang kan sikre alle mennesker en skål ris om dagen. Netop hans projekts erkendte håbløshed og hans manglende tiltro til andre internationale organisationer end FN gør, at hans essay nærmest virker som et argument mod borgerløn.


Så er der mere gods i Rune Engelbreth Larsens vision om borgerløn som murbrækker mod velfærdssamfundets dårligdomme og industrisamfundets arbejdsliderlighed. Han er bogens redaktør og kendt fra sin redaktørtid på tidsskriftet Faklen og nu formand for Minoritetspartiet.

Engelbreth viser ganske overbevisende, hvordan skelnen mellem lønnet arbejde og ulønnet arbejde er unaturlig med afsæt i børnepasning: Forældres pasning af eget afkom har ingen status, fordi det ikke bidrager til nationaløkonomien, mens institutionaliseret børnepasning er anerkendt som lønarbejde - tanker også Souhail Ibrahim er inde på i en interessant tekst, der diskuterer borgerlønsbegrebet i forbindelse med integration.

Der kan opstilles utallige argumenter mod borgerløn. Det er for dyrt og vil virke passiviserende i en tid, hvor der er brug arbejdskraft.

Men det alvorligste problem er for mig at se det, som den tidligere direktør i Lego Per Sørensen selv nævner som et af velfærdssamfundets krisetræk, nemlig at vi har skabt en hel befolkning på støtten. Vi betaler alle og modtager alle.

Borgerløn vil på den måde stå i vejen for at løse en af velfærdssamfundets mest presserende opgaver nemlig at rette indsatsen mod de grupper, der har mest brug for hjælp. Og lade dem, som kan, klare sig selv.


Bogens mangel på analyse og fokus gør referencen til 'Oprør fra midten' søgt. 'Oprør fra midten' af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen rummede både kritisk analyse og et helstøbt politisk billede til et alternativ.

Det er således ikke ligegyldig om oprøret kommer fra midten med et klart fokus skrevet af tre forfattere i tæt samarbejde, eller om oprøret kommer fra en kreds så bred, at alle kan være med.

Borgerlønsbegrebet kunne godt have fortjent et mere præcist bud på fremtidens velfærdssamfund.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce