0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyldne tider

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I dag udkommer andet bind af Jørgen Jensens storværk 'Danmarks Oldtid'. Tidsrammen er 2000-500 f.Kr., den periode vi kalder bronzealderen.

Som navnet antyder, var bronzen i centrum. Herom vidner fint forarbejdede våben og redskaber: sværd, økser, spydspidser, rageknive (til barbering), de gådefulde kedelvogne og naturligvis luren, det imponerende blæseinstrument som dansk landbrug har gjort til sit varemærke.

Bronze, denne smidige legering af ca. 90 procent kobber og 10 procent tin, havde ikke kun betydning for fremstillingen af vigtige brugsgenstande. Det var også samfundets økonomiske værdimåler. Politisk magt og social status var knyttet til kontrollen med import og distribution af bronze.

Den bedst kendte genstand fra bronzealderen er utvivlsomt Solvognen fra Trundholm Mose med den guldbelagte solskive. Og guld er bronzealderens andet karakteristiske metal, anvendt til smykker og armringe med de karakteristiske spiralsnoninger.

Dertil kommer de gyldne kar, fundet i ikke ubetydeligt antal. Smukkest er måske de syv skåle fra Midtskov på Fyn, men også vaserne fra det sydsjællandske Viemose fascinerer.


Jørgen Jensen beskriver bronzealderen som en kulturel guldalder, 'kulturel ekstravagance' er den etikette, han klistrer på perioden. Ikke mindst kom den kulturelle ekstravagance til udtryk i forbindelse med dødekult og offergaver.

Netop derfor har vi så et så overvældende antal fund. Mange af disse vidner om forbindelser til fjerne lande. Og det er måske det væsentligste i hans bog: påvisningen af i hvor høj grad Europa allerede dengang hang sammen.

Et mærkeligt eksempel er den gådefulde cirkulære bronzeskive med gennembrudt cylinderformet underdel båret af ti hjul fundet i det sydskånske Balåkra. Hvad brugen har været vides ikke, men det er interessant, at en identisk genstand er fundet i Ungarn, 1.000 kilometer fra Skåne. Overensstemmelsen er så stor, at de må være støbt i samme form.

Balåkrafundet er et af mange vidnesbyrd om, hvordan den europæiske elite var forbundet i et netværk med forbindelse til højkulturerne i det østlige Middelhavsområde.

Forbindelsen fremgår også af et fund i Guldhøj i Sønderjylland, hvor der var nedlagt en klapstol af samme type, som vi kender fra faraonernes Egypten. Tilsvarende klapstole er fundet andre steder i Nordeuropa.


Bronzealderen er endnu synlig i form af gravhøjene, der endnu giver landskabet karakter mange steder, selvom de moderne landbrugsredskaber stadigt hurtigere nedbryder fortidens spor. Man kan kalde det sentimentalitet, men det er et tab for historisk bevidsthed og identitet, at svundne generationers præg på landet så brutalt udraderes.

Bronzealderens mest berømte enkeltperson er uden tvivl Egtvedpigen, ikke mindst på grund af dragten med snoreskørtet og den cirkulære bælteplade af bronze. Da hun blev udgravet var dateringen relativ, redskaber og egetræskisten pegede på den ældre bronzealder.

Men i 1991 blev kisten dendrokronologisk dateret. Træet viste sig at være fældet i sommeren 1370 f.Kr., og pigen er formentlig blevet gravlagt i sin høj endnu samme sommer. Det gør hende omtrent samtidig med Tutankhamon og med det jordskælv, der ødelagde paladset i Knossos på Kreta.

Vigtigere er det dog, at den moderne teknik gør det muligt at datere en række genstande fra hele Europa præcist i forhold til hinanden. Det har givet overblik over udveksling af genstande, motiver og kultiske ritualer.

Den kulturelle ekstravagance og elitens behov for synlighed betyder, at bronzealderen har meget at fortælle. Perioden var ikke kun bronze og guld; det var også rav, som i store mængder blev eksporteret.

Et knudepunkt for ravhandelen var Veruchio i Norditalien, hvor rav fra Sydskandinavien og Baltikum blev forarbejdet til kostbare smykker, der distribueredes til store dele af middelhavsregionen. Men bronzealderen har endnu mere at byde på, bl.a. de fascinerende stenbilleder, helleristningerne med deres mærkelige symboler og figurer.


Jørgen Jensens fortjeneste er, at han får de meget forskelligartede fund føjet sammen i et sammenhængende og forståeligt mønster, så vi kommer nær på bronzealderens mennesker. Vigtigt er det, at vi får et detaljeret overblik over den sidste menneskealders mange vigtige fund.

I øvrigt er spektakulære og kostbare fund ikke nødvendigvis de vigtigste. Stolpehuller og affaldsdynger kan være lige så vigtige, og et af de områder, hvor man kan notere de største fremskridt i viden, siden Johannes Brøndsted skrev sin version af Danmarks Oldtid for godt 60 år siden, er alt, der vedrører husbygning og bebyggelse, selv om ikke et hus fra bronze-alderen er bevaret i sin helhed.

Kulturministeren kom i forbindelse med diskussionen om bibliotekspengene til at påstå noget i retning af, at det især var de skønlitterære forfattere, der udviklede sproget. Men han bør også være opmærksom på, at værker som Jørgen Jensens er forudsætningen for at fastholde dansk som kultursprog med litterær og videnskabelig præcision.

Ikke kun videnskabelige og litterære kvaliteter udmærker Jørgen Jensens oldtidshistorie. Det er et værk båret af dyb kærlighed til det danske landskab og de mennesker, der har formet det, hvilket også kommer til udtryk i de smukke, stemningsfulde illustrationer. Det er en oplevelse at være med på Jørgen Jensens lange rejse gennem disse fjerne tider. Vi glæder os til de sidste etaper.