0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Palle på rejse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er lidt svagt at postulere, at det ikke er så spændende at rejse mere, når der ikke er flere overraskende opdagelser eller hvide pletter selv på turistens verdenskort, for verden ændrer sig og finder på nye ting, man kan opdage og opleve, ikke mindst om sig selv.

Film- og sceneinstruktøren Palle Kjærulff-Schmidt er en rigtig rejsende, for han drager ud for først at fremmest at finde sig selv i de andres verden. Og det er da et mål, der er en længere rejse værd.

Ikke mindst i øjeblikket, hvor den ene mere tåbelige tv-serie efter den anden prøveløslader en hoben imbecile båtnakker, der fjoller rundt i andre kulturer uden at være sig bevidst om, at de ikke rigtig selv har nogen kultur som baggrund for at opleve de andres. Det bliver kun til underfrankerede postkort.


Palle Kjærulff-Schmidt har den blanding af ydmyghed og baggrund, der er et godt afsæt for at se og skrive om rejseoplevelser på steder som den afrikanske savanne, Inkaernes rige i Andesbjergene, Amazonelandets jungle, New York, Samoa og Borneo for nu blot at nævne nogle af de steder, han skriver om i sin nye essaysamling 'Tolv skridt - et rejseforløb', men lad det være sagt straks: det er længe siden, og derfor kommer der noget hengemt over læsningen.

Det er rejser, som blev foretaget i 1970'erne og 80'erne, så man tænker konstant: Hvordan ser der ud i dag? Det er lidt nostalgisk og fjernt at læse om opholdene i Los Angeles og New York, fordi de hos mig vækker nogle minder, som for længst er sejlet bagud af livet og udviklingen.

Vi forholder os noget anderledes til især New York efter 11. september 2001. Og så har Carsten Jensen set verden begynde i overensstemmelse med nutiden og med en helt anderledes nerve og nærhed end den nostalgi, der uvægerligt bliver kernen i Kjærulff-Schmidts beretninger fra 'gamle dage'.


Når det er sagt, må det retfærdigvis noteres, at Palle Kjærulff-Scmidt sætter sig selv på spil i de eksotiske sammenhænge. Han vil noget med at rejse og skrive. Konklusionen på oplevelserne kommer i beretningen om opholdet i de to små koraløriger i Stillehavet, Tavalu og Kiribati, langt nord for Fidji, som han også besøger. Her oplever han paradokset i sig selv:

»Al min søgen var jo netop gået ud på at finde den klarhed, der mødte mig her. Jeg længtes efter indsigt, overskuelighed og mening for at få ro i sindet. En ro som menneskene herude for længst havde fundet. Hvorfor begyndte jeg så alligevel at ane, at der ville melde sig et gnavende savn, hvis jeg skulle slå mig ned her? Var jeg virkelig blevet så afhængig af Europas evige tvivl og uro?«.

Tja, sådan er det. Den medbragte uro er måske kernen i vores kultur, skriver Kjærulff-Schmidt i sin erkendelse af, at denne uro hele tiden tvinger os til at revidere mål og meninger i håb om at få alle universets aspekter med. Hele sandheden findes åbenbart ikke, hvor der er ro.

Sådan tegner han rejselivets eksistentielle og personlige udfordringer. Rejserne har således ændret hans livs retning. Det er jo en erkendelse og en længere rejse værd.

Bogen er smukt illustreret af forfatterens egne velbeskårne farvefotos.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce