Ulykker er altid godt stof, og bøger om mystiske forlis og manglende ansvarlighed kan bestemt være både vigtige og interessante. Det gælder bare ikke for Thomas Rockwells bog 'I de bedste hænder' om Grønlandsskibet 'Hans Hedtoft's forlis i januar 1959. Et værk, som for alle, der ikke er meget interesseret i søfartshistorie, er en drøj sag at tygge sig igennem. Det er ikke udelukkende forfatterens skyld. Eftersom samtlige ombordværende omkom, og der aldrig er fundet andet end en enkelt redningskrans fra skibet, er det vanskeligt at skabe et troværdigt drama omkring dets sidste timer. Rockwell har forsøgt at løse det med et såkaldt 'scenario', dvs. en version af, hvordan det kunne være sket. Problemet er bare, at Rockwell ikke er nogen skønlitterær forfatter, hvad nogen, for eksempel redaktøren, burde have fortalt ham. Dér hvor energien og genfortællingsevnerne til gengæld burde have fået langt friere spil, er i resten af bogen, hvor Rockwell med meget få undtagelser holder sig til både en meget stram kronologisk form og mange, sidelange citater. Og det er her, det vil sige i langt størstedelen af bogen, at øjenlågene let bliver tungere og tungere i takt med, at det ene udkast af forskellige erklæringer efter det andet bliver citeret i noget, der minder om fuld længde, og pointen med, at grønlandsminister Kjærbøl ikke var så fin en mand, som han selv mente, bliver understreget for 12. gang. Ret skal naturligvis dog være ret, og efter at man har læst bogen, ved man meget mere om 'Hans Hedtoft's forlis end før. Man kunne bare godt have ønsket sig, at det ikke havde været helt så tungt et arbejde.