0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gammelmandssyge

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jan Myrdal, 75, kan stadig få erektion. Han kan også gennemføre et samleje, hvis han er sikker på, »at pigen virkelig vil have ham, sådan som han er«. Nej, det er en anden slags kraftesløshed, den gamle mand er udsat for. »Der er ingen fremtid i de hænder, jeg kan række frem mod hende«.

Det gav et ryk i Myrdals forfatterskab, da han for tyve år siden lagde Kina, Indien og det svenske socialdemokratis evige elendighed til side og begyndte på sin egen biografi. Specielt de tre første bind var fine, et voldsomt had til de to verdensberømte forældre, Gunnar og Alva M., holdt i ave af en enestående præcision og ægthed i gengivelsen af barnets oplevelse. Myrdal udsender nu den sjette i rækken af 'jeg-bøger'. Den handler om det at indstudere rollen som olding.

Titlen volder ham bryderier. 'Gubbe', skulle bogen først have heddet, altså gammel mand. Men 'Gubbsjuka' tiltaler ham mere. Gammelmandsliderlighed, altså overdreven interesse for helt unge piger, betyder ordet ifølge ordbogen. Det lider han dog ikke af. Kvinder skal være fyrre, før de tænder ham, »man må jo have noget andet at tale om også«.

Men hvad der for alvor gør Myrdal opstemt over det ord, han til sidst vælger, er dets hemmelige sociale undertone. For ordret betyder 'Gubbsjuka' jo 'gammelmandssyge' og kan altså også betegne et samfund, hvor en voksende andel af indbyggerne er gamle, ubrugelige, hengemt på plejehjem og langtidsafdelinger, hvor de dratter om på gulv og lagner mellem lunken mad og stinkende potter.


Den skæbne undgik morbror Folke. Han fik hjertebesvær før bypassoperationens indførelse, men undgik at komme i langtidspleje ved at tage bilen og køre ud til et smukt sted i skoven (det sidste jeg ser i livet, skal jo ikke være en møgbunke, skrev han til sin nevø), tage skoen af højre fod, stikke jagtgeværet i munden og trykke af med storetåen. Morbror Folke har Myrdal respekt for. Han huskede tilmed at parkere bilen et afsides sted, så der ikke var risiko for, at børn fandt den.

Samfundets gammelmandssyge får en politisk diagnose. Dels vil det ikke bruge de gamle, dels bliver der flere af dem, fordi den kapitalistiske økonomi gør det svært for kvinder at få børn. Specielt er det gået ud over fødselstallene »efter afviklingen af velfærdsstaten i Sverige«, samt i Rusland, hvor afviklingen af socialismen har betydet »en folkemordskatastrofe«. Myrdal er ikke en mand, der tilpasser sine synspunkter de ændrede vinde. Ingen tegn på gammelmandssvaghed her.

Heller ikke den herskende mening om homoseksualitet deler Myrdal. Homoerotiske oplevelser er naturlige i enkønnede miljøer. Kostskoledrenge onanerer over kors. Kvier i indhegninger bestiger hinanden. Voksne mennesker, der fortsætter den adfærd, »som de selv tror, er naturbetinget«, vil Myrdal ikke ligefrem spærre inde - dog kun på betingelse af, at de ikke kræver »en helt særlig respekt« for deres normer.

At de homoseksuelle er blevet synlige og respektable, skyldes ikke menneskerettigheder eller tolerance og lignende flygtigt idegods, nej, det skyldes ligesom samfundets aldring de økonomiske strukturer. Når det er uoverstigelig svært at stifte familie i kvindens mest fertile år, »mellem 17 og 27«, og mandens, »mellem 18 og 32«, så opfinder samfundet en ideologi, der lovpriser singlekulturen og bøsselivet.


Den gamle mand har andet end samfund. Han har også sin hund. Som han en skønne dag ikke har mere. Landbetjenten kommer med det tunge budskab, at den knap 14 år gamle Florry er blevet kørt over af toget. Det ene øjeblik forestiller Myrdal sig, at Florry har gjort som morbror Folke og helt bevidst ladet de gigtplagede ben bære sig op på jernbanesporet, som hun ellers ved, hun skal undgå.

I næste øjeblik forsikrer han, at han ikke er »antropomorfist«, og altså ikke kunne drømme om at projicere menneskelig bevidsthed ind i sit dyr.

Myrdal bliver modsigelses- og følelsesfuld og finder ingen samfundsmæssig forklaring at trøste sig ved. Tre gange i løbet af dette kapitel bryder han i gråd, så vidt jeg husker de tre eneste gange i det samlede selvbiografiske forfatterskab. Jeg har aldrig følt mig helt tryg ved mennesker, hvis varmeste følelser melder sig over for væsner, der logrer for dem. Men jeg er sikker på, at det kapitel bliver et hit for hundeejere.

'Gubbsjuka' er en svingende bog. I anden halvdel breder Myrdal sig lidt sterilt om sine boglige sysler. Men hans upopulære politiske synspunkter er usvækkede, og hans glæde ved dialektik lige smittende for enige og uenige. Vi kender fra de første jeg-bøger en Myrdal med en enestående evne for skarptskårne scener fra det personlige liv.

Det bedste i den ny bog er at se den evne udfoldet på et af litteraturens mest underbelyste emner. Som flere og flere kommer til at opleve, skønt vi helst fortrænger det indtil da. For gamlingen er jo ikke mere menneske, end jøden Shylock var det for Shakespeares venezianere. Myrdal omskriver:

»Ja, jeg er gamling. Har ikke en gamling øjne? Har ikke en gamling hænder, lemmer, led, sanser, meninger og lidenskaber? Hvis I stikker os gamlinge, bløder vi så ikke? Hvis I kilder os, spjætter vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke?«. Måske titlen 'Gammelmandssyge' ikke duer, tillægger Myrdal, han skrev den ikke for at bede om undskyldning, men for at give læseren én lige i synet. »Har ikke en gamling følelser?«.

Jo, han har. De spænder over hele registret, fra det sentimentale til det bevægende. Og så har han fornuften i behold. Og evnen til at skildre angsten for at leve videre, efter at fornuften er sluppet op.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce