Forfattersamtalener ofte en interessant og givende genre: Digterens overvejelser kan kaste lys - både over hans eget forfatterskab og over sproget og kunsten i det hele taget. Skal samtalen være vellykket, kræver det to ting: Dels at forfatteren er reflekteret og i stand til at formulere sig, dels at det er en god forfatter (ellers har vedkommende jo ikke noget at tale om). De to ting har ikke noget med hinanden at gøre: Man kan sagtens være det ene uden at være det andet. Kamilla Löfström Kristensen præsenterer i sin bog 'Motorvej til Babylon' samtaler med fire yngre digtere: Bo hr. Hansen, Nicolaj Stochholm, Pia Juul og Morti Vizki. Fællestrækket for de fire er, at de debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i begyndelsen af 1980'erne, lige i kølvandet på den store generation af firserdigtere (Thomsen, Tafdrup, Strunge m.fl.). Derudover er de temmelig forskellige. Mest beslægtet er vel Juul og Vizki, som deler en forkærlighed for det kokette og spillende. Stochholm skiller sig ud ved som den eneste at tage skarp afstand fra ironien som kunstnerisk strategi.
Tro og tvivl
Lyt til artiklen
