Forestil Dem, at en anset videnskabsmand en dag såede tvivl om Kodimagnyls smertestillende effekt og gennem en kritisk historisk analyse kunne sandsynliggøre, at præparatets påståede virkning beroede på lige dele pengegriskhed og videnskabelig opportunisme - at de bagvedliggende teoretiske modeller var falske, fiktive eller i bedste fald naive, og fundamentet for moderne smertebehandling dermed en smuk, men forløjet illusion. Det er (groft sagt) i et sådant subversivt ærinde, den amerikanske neuropsykolog Elliot S. Valenstein er ude - fraset at hans genstand ikke er smertestillende stoffer, men derimod hele den brogede skare af 'nervemedicin', som siden lanceringen i begyndelsen af 1950'erne har udviklet sig til en ægte finansiel sværvægter med filialer i stort set ethvert medicinskab verden over. Alene i USA omsættes der således årligt psykofarmaka for hen ved otte milliarder dollar, og også i Danmark har man gennem de seneste år kunnet notere et støt stigende forbrug: Fra 2000 til 2001 steg Sygesikringens udgifter til antidepressiv medicin med godt 46 millioner kroner, og forbruget af angstdæmpende, beroligende, antipsykotiske og humørstabiliserende lægemidler synes for opadgående i samtlige aldersklasser fra teenager til olding.
Niks pille
Lyt til artiklen
