Man kan slå op i en hvilken som helst citatbog og finde trøst, hvis man er bange for at blive gammel eller ikke kan forlige sig med det, man ser i spejlet. »Ældre mennesker er som museer: det kommer ikke an på facaden, men på de indre skatte«, har den franske skuespillerinde Jeanne Moreau sagt. Den romerske filosof Lucius Seneca sagde: »Livet er bedst, når det er for nedadgående. Alderen er fuld af glæde, hvis man forstår at udnytte dem. Den bedste tid er måske gemt til sidst«. Det sidste viste sig nu ikke at gå i opfyldelse for Seneca, som blev tvunget til at begå selvmord efter at have mishaget kejser Nero. Den slutning på livet behøver vi andre ikke frygte. Vi kan nyde at blive ældre, hvis vi da ikke er syge eller på anden måde plagede, og selv da kan man finde glæden mange steder. Ikke desto mindre er det bekymring, vrede og utilfredshed, som præger en del af de bøger, som udkommer i disse år, hvor midalderen har ramt babyboomerne som et uventet håndkantslag. Godt nok er de fleste af de bøger, som kommer, heftet op med humor. Hvor er det dog sjovt, at jeg er blevet så pølsetyk, at jeg ikke kan passe mit tøj (hult haha)og jeg bliver sprunget over på arbejdet (endnu mere hult haha)! Men det ændrer ikke på, at det åbenbart tages som en personlig fornærmelse af mange fra de store årgange, at ungdommen ikke er til evig eje. Man skulle tro, at det var den første generation, der fik løst kød og gråt hår.
Midaldrende klynk
Lyt til artiklen
