Dansk Skattehistorie - det lyder kedeligt, men er det ikke. I hvert fald ikke det nu udkomne første bind. Meget veloplagt fortæller Mikael Venge alt, hvad der er værd at vide om skattevæsenet i middelalderen indtil 1340, hvor riget var pantsat til de holstenske grever. De ældste oplysninger, vi har om skatter, er fra slutningen af 1000-tallet, men fænomenet er givet meget ældre. Men etableringen af en skriftlig administration har sikkert lettet overblikket, hvad der næppe var til skatteydernes fordel. Vendelboerne brød sig ikke om Knud den Helliges udskrivninger og forfulgte ham til Odense, hvor de slog ham ihjel foran højalteret i Skt. Albans kirke. Blandt Knuds påfund var nefgæld; vi ved ikke, hvad det var for en skat, men den var åbenbart ikke populær. Fra middelalderlige dokumenter kender vi en lang række betegnelser på forskellige former for skatter og afgifter: stud, inne, gengerd, midsommergæld, leding, kværsæde, gårdsædegæld. Navnene lyder spøjse, men middelalderens skatteydere har næppe fundet dem specielt morsomme, ligesom der for os er mere fornøjelige ting end moms og grundskyld. Forskellen var, at man i middelalderen ikke var så tilbøjelig til at bøje nakken. Knud den Hellige var ikke den sidste danske konge, som kom af dage på grund af vrede skatteydere. I 1252 mistede Abel livet i en konflikt med de frisiske marskbønder, der var de rigeste i landet og netop derfor ikke særligt villige til at dele med kongen.
Til torskegilde i middelalderen
Lyt til artiklen
