Scott Ritter finder ikke Irak værd at slås for. Det sagde den tidligere amerikanske soldat i Kuwait-krigen og tidligere FN-våbeninspektør på et møde i Politikens Hus for nogle uger siden. Han fandt også USA's militære trusler mod Irak i strid med Folkeretten og anbefalede, at våbeninspektørerne blev sendt tilbage til Irak, frem for at USA gik i krig. Hvis resultatet af våbeninspektionen bliver et nyt FN-besluttet opgør med Saddam Hussein, ville Ritter dog være klar til at trække i amerikansk uniform igen, såfremt hans præsident beder om det, selvom Irak altså ikke er det værd. Nu har Ritter nærmest fået det som ønsket. FN har genoptaget sin våbeninspektion, som Ritter tjente i 1990'erne. Så folkeretten er kommet på plads. Det er sket, siden William Rivers Pitts lille pamfletbog med et interview med den iltre Scott Ritter gik i trykken. I bogen gentager Ritter sin gamle opfattelse af, at han og de andre inspektører frem til 1998 i det mindste fik has på 90-95 procent af Iraks masseødelæggelsesvåben. Det er muligt. Men kan også være forkert, for hvordan beregner man andele af en ukendt masse? Men se, dét er i Scot Ritters optik lige meget, for han er overbevist om, at amerikansk overvågning i de mellemliggende år ville have afsløret Saddam Hussein i ethvert forsøg på at genoptage produktionen af de farligste masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler. Det vil den netop gentagne våbeninspektion forhåbentlig afklare. Ritter er villig til at tage chancen og er med sin temperamentsfulde kritik af Bush- kampagnen blevet en darling for tidens antiamerikanisme. Hans beskrivelse af Irak i det 20. århundrede bygger »først og fremmest« på analyser af Ramsey Clark, den tidligere amerikanske justitsminister, der er blevet kult blandt antiamerikanismens fremmeste konspirationsteoretikere - og som i dag bruger tid på at anbringe Saddam Hussein og andre krigsforbrydere som Milosevic i et pænt lys.