Alle husker Bjarne Riis' sejr i Tour de France 1996. Han havde go'e ben. Men tænk så på Brian Holm, hjælperytteren, der gennemførte flere etaper med eksende knæ og en sådan gang mavekuller, at den mindste mundfuld vand udløste en kaskade af opkast. Ingen turde cykle i nærheden af ham af skræk for bræk. Tænk, at han gennemførte. Jeg har altid været fan af Holm. En fandenivoldsk cykelrytter med denne her særlige, lidt sindssyge lyst til at overskride smertegrænser, som de fleste dødelige helst holder sig langt væk fra. Selvfølgelig hedder hans erindringsbog 'Smerten Glæden', og forstår man ikke det, så forstår man ikke cykelsport. Når Brian Holm blev interviewet ved afslutningen af en Tour-etape var han altid noget mere fåmælt end Jesper Skibby, og ofte var han medtaget som bare fanden. Men han havde gjort det igen, gennemført og mere til, og med en blanding af mimik og knappe bemærkninger ud gennem dagens lag af støv, sved og hudafskrabninger lod han forstå, at han udmærket var klar over det klaprende vanvid. Man havde altid en fornemmelse af, at der var et niveau 2 i denne her intelligente rytter.
På Skibbys kontor
Lyt til artiklen
