Fri for folkelig deltagelse

Lyt til artiklen

Demokratiet vil ikke dø i et voldsomt bagholdsangreb. Det vil langsomt sygne hen i apati, ligegyldighed og underernæring«. Forfatteren Robert Hutchins pessimistiske vurdering af demokratiets tilstand fremhæves ofte af europæiske politikere og kommentatorer som et sindbillede på det amerikanske samfund. Et samfund, hvor den demokratiske debat ikke interesserer en sjæl, hvor ingen derfor gider stemme, og hvor - som Platon skrev flere hundrede år før vor tidsregning - »straffen for ikke at deltage er, at man ender med at blive regeret af dem, som er en selv underlegne«. Den traditionelle fordom blandt alt lige fra klummeskrivere til politikere og sågar politologer er, at amerikanerne mistror enhver beslutningstager, der ikke er en mand af folket; at nybyggernes efterkommere helst vil bestemme selv, og ikke mindst at de vil støtte enhver reform, der giver magten til folket på bekostning af den politiske elite. De to politologer John R. Hibbing og Elizabeth Theiss-Morse har sat sig for at ætse overfladefernissen af denne fastgroede fordom, der ofte - ganske udokumenteret i litteraturen, som de skriver - passerer som triviel almenviden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her