Digtere påstår ofte, at det, de siger med deres digte, ikke kan siges på nogen anden måde. Det er en påstand, som mange mennesker har svært ved at acceptere eller forstå: Alt andet kan jo omformuleres, hvorfor så ikke et digt? Hvad er det særligt 'poetiske' ved et digt, som gør, at det er uoversætteligt? Ja, kort sagt: Hvad er poesi? De spørgsmål har sprog- og litteraturforskeren Frank Kjørup et godt og grundigt svar på. Svaret foreligger i form af afhandlingen 'Sprog versus sprog mod en versets poetik', et vigtigt, velargumenteret og perspektivrigt forskningsarbejde. Kjørup er som de fleste andre kendere enig med digterne i deres påstand. Og han begrunder den i første omgang på følgende måde: Digte kan ikke oversættes til 'klar tale', fordi de er flertydige, og de er flertydige, fordi de er skrevet på vers. Det særligt poetiske det, der adskiller digtet fra prosa og dagligsprog ligger altså i linjebruddet, versgrænsen. Det kan umiddelbart virke som et skuffende enkelt svar, men det er heldigvis kun udgangspunktet. Den gennemgående idé i Kjørups afhandling er nemlig, at vi endnu ikke har forstået perspektiverne i svaret. For hvad indebærer det faktisk for en tekst, at den er skrevet på vers? Hvordan påvirker versificeringen inddelingen i verselinjer en tekst? På hvilke måder giver teksten sig til at betyde noget andet og mere, end den ville gøre i 'uversificeret' tilstand? Det er de spørgsmål, Kjørup interesserer sig for. Og de svar, han kommer med, er hverken enkle eller skuffende, tværtimod.
Poesi er per vers
Lyt til artiklen
