0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kødelighed versus kyskhed

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Han har udlagt teksten i 'Mestersangerne' og 'Ringen', og også i sin nye bog viser advokat Henrik Nebelong sig som en kyndig Wagnerentusiast.

Den tynde, spartansk udstyrede bog udreder sammenblandingen af fup og fakta i forbindelse med 1200-tallets sangerdyst på Wartburg i Tyskland, der er det historiske udgangspunkt for den romantiske opera 'Tannhäuser'. Den middelalderlige konkurrence handlede om lovprisning af fyrstemagten. Men hos Wagner kommer den til at handle om kærlighed. Sanselig elskov over for høvisk kærlighed.

Venusbjerget lyser bordelrødt og lokker Tannhäuser på afveje. Men den fromme Elisabeth redder hans liv, og Nebelong påpeger - som andre før ham - sammenblandingen af kødelighed og kyskhed i operaens centrale symbol, aftenstjernen. Den er lig med planeten Venus, men besynges, som om den repræsenterede Venus' fromme modpol, Elisabeth.


Herfra dykker forfatteren ned i Wagners partitur og viser, at samme sammenblanding finder sted på det musikalske plan. Fuldt udbytte af fremstillingen kræver med andre ord, at man kan læse noder. Heri ligger formentlig årsagen til, at store restoplag af de tidligere bind i serien er endt på udsalg til spotpris.

Hoveddelen af 'Richard Wagners Tannhäuser' er en omhyggelig oversættelse af operaens tyske libretto, der endda tager højde for de forskellige versioner af operaen. Den oversatte operatekst kan alle danske operaelskere have glæde af, men de håndtegnede nodeeksempler henviser til Nebelongs fire tynde bind om 'Ringen', der så godt som ikke er til at opdrive i handelen længere, idet Forlaget Komma, som i sin tid udgav dem, er blevet opkøbt af Aschehoug. At typografien er den samme brillekrævende som i Nebelongs 'Ring'-bind tæller også på minussiden.

Når man ved, hvor beskedent de tidligere Wagnerbind har solgt, må man rose det dristige initiativ, det er at udsende endnu et bind i serien. Kan man sin almene musiklære og sin Wagner, er der meget at hente hos Nebelong. Men det gode råd vil nok være at opfordre forlag og forfatter til at gå videre med udgivelsen af en bredere fremstilling af Wagners operaer. Først og fremmest de fire operaer, der tilsammen udgør 'Ringen'.

En sådan fremstilling har Henrik Nebelong efter eget udsagn i støbeskeen, og den ville komme et bredt dansk operapublikum til gode i forbindelse med Det Kgl. Teaters forestående, samlede 'Ring', der peger frem mod indvielsen af operahuset på Holmen, og som allerede i april tyvstarter med nyiscenesættelsen af 'Valkyrien' på Kgs. Nytorv.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce