0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikke en bog for Saddam

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er næppe sandsynligt, at Saddam Hussein anskaffer sig et eksemplar af denne bog, men hvis det mod forventning skulle være tilfældet, må hans blod fryse til is: Sort på hvidt og med alskens tabeller og andre listige opstillinger præsenteres 'Verdens stærkeste hærstyrker'.

Og det er bestemt ikke rar læsning, hvis man sidder i et regeringspalads i Bagdad og overvejer muligheden af en krig mod USA. Hvis Saddam spørger sig selv 'skal, skal ikke', kan vi kvit og frit råde ham til 'skal ikke'.

Richard Bennets letlæste bog, som rummer et hav af farverige fotografier af soldater, tanks, flyvemaskiner og helikoptere udstiller nemlig, hvor voldsom en forskel der er i styrkeforholdet mellem det, der for tiden beskrives som en geopolitisk boksekamp i sværvægtsklassen, USA vs. Irak.

Men nej, hvor den ene part er en militær sværvægter, er den anden part en fluevægter uden skyggen af chance for at tilføje sin mægtige modstander andet end et par småskrammer.

Nok råder Saddam Hussein over regionens største hær med sine knap 400.000 tropper, men over for USA's mere end 470.000 mand (og det uden støtte fra f.eks. Storbritannien, Italien og Australien) og langt mere avancerede våbentyper, er der dømt nederlag 'big time', som man siger på den anden side af Atlanten.


Medmindre FN's våbeninspektører er blevet ført godt og grundigt bag lyset, er Irak endnu svagere end under Golfkrigen i 1991. Dengang blev det, der ellers var anset for en stærk og krigsvant hær, løbet over ende på forbløffende få dage.

Enkelte specialstyrker, f.eks. Republikanergarden, kan muligvis forsinke de fremstormende amerikanske tropper for en kort bemærkning, men også de vil hurtigt blive trådt under fode.

Britiske aviser har på det seneste kunnet berette om, hvordan bookmakere i London har gang i geschæften med væddemål om, hvor lang tid 'Bloody Saddam', som er et af de mere velvalgte øgenavne for den irakiske tyran, kan holde stand. Et hastigt kig i Bennets opslagsværk afslører, at en eventuelt kommende krig kan være overstået i løbet af blot nogle få døgn, ja måske endda i løbet af nogle timer.

Bogen er inderligt overflødig og minder med sine mange farvebilleder om et pornoblad for de krigsliderlige. Alligevel er der - i lyset af den stadig mere tilspidsede krise - en del interessante detaljer at komme efter. Ikke mindst hvis man hedder Saddam og skulle have glemt de konkrete styrkeforhold.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce