0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kærlighedserklæring til firserne

'Dengang i firserne' er en generøs montage om tiåret, hvor indestængte kræfter endelig blev sluppet fri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Omslagsfotografiet til Henrik Vesterbergs og Martin Kongstads flot illustrerede montage om firserne viser en fuldt påklædt mand, der ligger i en indendørs pool et sted i Amerika mellem benene på en kvinde i netstrømper, der sidder ved et springvand, så det ser ud, som om hun tisser på ham.

Selv om billedet, der også rummer masser af drinksglas og mindst et par transvestitter, er dejligt firservulgært, skal man dog til side 301 for at finde fotografiet, der for alvor fanger den rummelige postmodernisme, som både tiåret og bogen om det er gennemsyret af.

Det er taget 30. april 1982, da elever fra Kunstakademiets Billedskole holdt fernisering på udstillingen 'Kniven på hovedet' med deltagelse af folk som Per Kirkeby, Poul Borum, Albert Mertz, Lars Hug, Søren Ulrik Thomsen, Claus Carstensen og mange andre.

Det er nu ikke billedkunsten, der er i centrum på det pågældende fotografi, men et lille tv-apparat, der netop den aften gav svar på tidens brændende spørgsmål: Hvem det var, der dræbte JR fra tv-serien 'Dallas'.


Medier og andre redskaber for kommunikation og iscenesættelse (caféer, musik) har i det hele taget en fremtrædende plads i de to journalisters opfattelse af, hvad der er karakteristisk for firserne: Kanal 2, The Voice, Puls Magazine, reklamekampagner og markante tv-udsendelser som den, hvori Michael Strunge kaldte Lola Baidels lyrik for fiduskunst, og den, hvor Danmark Radios ungdomsredaktion overraskede overborgmester Egon Weidekamp ved at lukke bz'ere med ind i en igangværende samtale.

'Dengang i firserne' er beretningen om hurtige penge og hurtige mennesker på begge sider af den streg, der går mellem tilpasning og oprør. Baron Otto Reedtz-Thott, Café Victor, reklamedrenge i Ferrarier og popstjerner i satintøj i den ene ende. I den anden Sods, Sidegaden, bz'ere, Next Stop, Københavns legendariske byplanborgmester Villy Sigurdsson og snesevis af mere eller mindre sortklædte digtere, malere og musikere.

Det er en bog, der nok vil læses, men nok så meget indbyder til zapning. I modsætning til krøniken 'Dengang i tresserne', som Bente Hansen redigerede, afholder Vesterberg og Kongstad helt i tråd med ånden i det tiår, de har sat øjnene og følehornene i, sig fra at fortolke, sammenligne og analysere.

I stedet for centralperspektivet eller, uha, den store fortælling er metoden i stedet øjenvidneberetningen. Puslespillet med de mange brikker. Selv dem, der for længst er døde, får lov at forklare sig - mest opsigtsvækkende i en af bogens mest interessante tekster, som er en båndudskrift af en samtale mellem Michael Strunge og journalisten Charlie Jensen, der døde i henholdsvis 1986 og 1996. Mest himmelråbende uinteressant i form af Signe Wennebergs billeddagbog. Come on ...


»Bogen handler om den generation, som var unge i 80'erne. De voksede op i skyggen af 68 og gjorde alt, hvad de kunne, for at slippe fri af den«, skriver forfatterne i det ultrakorte forord og lader så i øvrigt læseren om selv at tage for sig af skueretterne.

Folk, der kan tænke selv, bør opfatte det som en tillidserklæring fra et generøst og nysgerrigt journalistteam, der er træt af 'facitlister', men selv de mest flimrende fænomener (og firserne var sgu ikke mere flimrende, end andre årtier er det!) har nu godt af lidt modig perspektivering, og foregik firserne virkelig kun i København, hvis undertegnede, der selv var ung i firserne, må have lov at spørge?

Gode bøger ægger til modsigelse, og undertegnedes indvendinger rocker ikke ved, at denne kærlighedserklæring til tiåret, der slap så mange kræfter løs efter unisexmodens, minushælens og kapitallogikkens sansehæmmende hærgen, er voldsomt livsbekræftende.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu