0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filosofisk overblik

Politikens Forlag leverer en glimrende gennemgang af det tyvende århundredes engelske og amerikanske filosofi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man skulle ikke umiddelbart tro, at der kunne være sådan noget som nationale retninger inden for filosofien, der jo traditionelt set ikke har beskæftiget sig med lokal viden, men alene med universelle sandheder. Om tanker er tænkt i Athen eller Aalborg turde være ligegyldigt i forhold til sagen selv: den sandhed, de indeholder.

Men selv om man ikke skulle tro det, har der ikke desto mindre været nationale retninger i det tyvende århundredes vestlige filosofi, der har været balkaniseret fra begyndelsen. Særlig efter Første Verdenskrig har den været kløvet i to hovedretninger - en kontinental (tysk-fransk) og en analytisk (angloamerikansk) tradition - der har haft overmåde svært ved at komme i kontakt med hinanden.

Dette brud i den moderne filosofi har man taget konsekvensen af i Politikens Forlags nyttige filosofihåndbogsserie, som Poul Lübcke redigerer. De karakteristiske blå bind har, siden de første håndbøger udkom i begyndelsen af 1980'erne, for mange læsere været indgangen til det tyvende århundredes vestlige filosofi.

Nu er serien ved at blive skrevet på ny, og som første bind foreligger nu 'Engelsk og amerikansk filosofi' som en væsentligt udvidet og langt bedre disponeret afløser for det hyppigt genoptrykte introduktionsværk 'Videnskab og sprog' fra 1982.


Den ny titel siger mere præcist, hvad det egentlig er, det drejer sig om, for vægten i værket ligger - som den også tidligere lå - på den angloamerikanske gren af filosofien. Det dølges ikke i det foreliggende værk, der til gengæld suppleres senere med to yderligere bind, om henholdsvis tysk og fransk filosofi i det tyvende århundrede. Det bebuder redaktøren i hvert fald i forordet, og det lyder lovende.

Det gør det ikke mindst, fordi allerede det første bind om 'Engelsk og amerikansk filosofi' leverer varen og overgår seriens egen høje standard for kvalificeret faglig formidling.

Man mærker et stort fagligt overskud i langt de fleste af bogens fyldige og eksempelrige præsentationer af hovedskikkelserne i denne filosofiske tradition, blandt andre Peirce, Frege, Carnap, Moore, Russell, Wittgenstein og Popper. Som man kan høre på navnene, har redaktøren ikke været for pedantisk med den nationale afgræsning af bogens emne.

Der er plads til såvel den analytiske filosofis tyske og østrigske forfædre til en lang række af traditionens 'kontinentale' filosoffer, som blev tvunget i eksil, og endda også til to ægte galliske brushoveder, Jacques Derrida og Bruno Latour, som er med for deres uortodokse indfaldsvinkler på henholdsvis sproghandlings- og videnskabsteorien.

I det hele taget er det en mindre separatistisk ånd, der præger bogen i sammenligning med dens forgænger, som virkede mere skråsikker i sin forståelse af, hvad der var rigtig filosofi, nemlig den analytiske.


Op til 1960 er fremstillingen lagt biografisk an, hvorefter den breder sig ud i emnemæssige spor. Således følger bogens komposition også udviklingen inden for engelsk og amerikansk filosofi i perioden, der går fra at være et produkt af store individuelle tænkere, der skriver monografier, og til at være et kollektivt projekt, der efter naturvidenskabeligt forbillede foregår i internationale (det vil sige amerikanske) fagtidsskrifter.

I et stræk lader bogen sig læse som historien om, hvordan de logiske positivister ved århundredets begyndelse gjorde kort proces med alle de 'pseudoproblemer', der alt for længe havde optaget filosofferne, fordi de ikke havde forstået at skelne mellem meningsfulde og meningsløse udsagn, hvorefter disse problemer i anden halvdel af århundredet igen blev taget op til fornyet og mindre vidtløftig overvejelse.

Kriteriet for meningsfuldhed var for de logiske positivister, om et udsagn kunne afgøres som værende enten sandt eller falsk. Der røg moralfilosofien, den politiske filosofi og metafysikken - og i øvrigt langt den overvejende del af de udsagn, som samtale mellem mennesker til daglig består af. Den slags var ikke philosophiefähig.

Men det blev det med den engelske dagligsprogsfilosofi i 1950'erne, der på afstand ligner et af århundredets store filosofiske landvindinger. Lidt senere kom der også gang i den politiske filosofi og metaetikken igen, hvad man kan læse om i Niels Holtugs og Klemens Kappels fremragende kapitler herom. Desuden blev også æstetikken taget op af den analytiske filosofi i århundredets anden halvdel.

'Engelsk og amerikansk filosofi' har i modsætning til sin forgænger taget den analytiske æstetik med i fremstillingen, og den er endda kommet godt med i et oplysende kapitel, som den herboende canadiske filosof Paisley Livingston har stået for.


Man kunne ønske , at flere havde gjort, ligesom Finn Collin har gjort i sit kapitel om videnskabsteorien, og rundet deres kapitler af med en kort redegørelse for situationen inden for deres emne omkring år 2000. Hvilke spørgsmål rangerer som de centrale? Hvor brænder det på? Årtusindskiftet indbyder til den slags statusopgørelser, og de ville kun have gjort bogen endnu mere overbliksskabende.

Endelig ville den også have været lidt kønnere i sproglig henseende, hvis redaktøren havde gjort en større indsats for at luge ud i de anglicismer - som for eksempel 'side-effekt', 'lingvistiske' og 'entitet' - der af gode grunde følger med bogens emne. Regulære fejl - som 'selvbibliografi' - vidner også om lidt for hastig korrekturlæsning.

Disse skønhedsfejl må dog på ingen måde skygge for, at bogen er højst anbefalelsesværdig til alle med interesse i moderne filosofi. Det er et fremragende opslagsværk, og det skal derfor blive spændende at se, hvad de kommende bind i serien så i øvrigt måtte bringe.