Holberg er blevet hyldet hele dette forår, for det er 250 år siden, han døde. Fra højre til venstre har jublen skyllet ind over hans kiste i Sorø. Eller måske man skulle sige: uden hensyn til om folk står til højre eller venstre, har de hyldet Holberg. Som om han ikke bare som digter stod over partierne, men også som politisk ræsonnør er gået hen og blevet så tandløs, at alle klapper i hænderne. Derfor var det velgørende at se Holberg angrebet. Han har sikkert vendt sig en kvart i marmorkisten af glæde over, hvad han kunne læse i Politiken 9. juni, nemlig at han fik intet mindre end skylden for den danske skoles misere. Fedt, må han have tænkt, så er man da ikke blevet helt ligegyldig. Det tegnede det ellers til. Men den dag trådte altså fem professorer frem og læste den danske skole teksten. De fem ser gerne, at skolen yder et større bidrag til Danmarks intellektuelle oprustning. En af dem, der til daglig tager sig af matematik på Roskilde Universitetscenter, hedder Mogens Niss. Han lægger vægt på, at børnene »ved, kan og forstår noget«. Det er afgørende, siger han. Og så fortsætter Niss: »Men det kræver, at vi ændrer en 200 år gammel kultur. Man plejer at sige, at det går tilbage til Grundtvig, men i virkeligheden rækker det helt tilbage til et opgør med Holbergs 'Moralske tanker'«. Kritisk mod terperi 'Moralske tanker', der udkom i 1744, er en samling på 63 essays om falsk gudsfrygt, rangsyge, forholdet mellem sjæl og legeme og forskellen på synder, om bondestanden og ægteskabet, om præsters hidsighed, om lovgivning og trostvang, om alt mellem himmel og jord og altså også noget om, hvordan de unge bedst lærer noget. Holberg kendte ikke ordet pædagogik. Men fænomenet interesserede ham, og han fremsatte meninger om det, som dengang var kontroversielle og åbenbart er blevet det igen. 'Menneske først og kristen så,' prædikede Grundtvig. Det vil sige, man må vide, hvem man er, før man kan forstå, hvad der er sandt. Men, som Mogens Niss rigtigt påpeger, Grundtvig var ikke den første. I det essay i 'Moralske tanker', der har nummer I,5, siger Holberg: »... hvis en lærer teologi, førend han lærer at blive menneske, bliver han aldrig menneske«. Med 'teologi' mener Holberg såmænd bare de kristne sandheder, som man lærte at lire af efter katekismen i underskolen. Holberg var kritisk mod datidens terperi. Han mente, det ikke nytter at lære noget, man ikke er motiveret for at tage til sig. Og det er her Holberg kolliderer med nytidens videnstilbedere. Læreren skal svare Også Holberg tilbad viden. Livet igennem stræbte han efter mere viden. Når han var skeptisk over for dem, der bare docerer deres viden, var det, fordi han havde den opfattelse, at børn og studerende ikke lærer noget, de ikke er motiverede for at vide. De skal kunne se, at det kan bruges, ellers siver det ikke ind. På universitetet stillede Holberg det praktiske forslag, at lærerne skulle holde op med at forelæse og i stedet for give sig til at svare på de studerendes spørgsmål. I en senere tids sprog: Holberg ville erstatte katederet med rundkredsen. For studenterne ville det betyde, at »de blev undervist i de ting, som de forlangte at få at vide, og kunne få de knuder løst, som de selv ikke kunne løse«. For læreren bliver livet i sådan en rundkreds derimod problematisk. Hvis han skal til at undervise de studerende i det, de har lyst til at vide, »kan ingen skjule sin uvidenhed, men han blotter sig straks, da derimod enhver kan være lærer, når han siger, hvad han vil, og er ingen spørgsmål underlagt«. Sådan står der i essay nummer III,68 i 'Moralske tanker'. Kan stadig bide Hvad Holberg ville sige til sine fem lærde efterkommere, der kræver mere viden i skolen, er ikke godt at vide. Måske ville han som så ofte anbefale middelvejen mellem vægt på viden og vægt på velbefindende. Men inden de kommer for godt i gang med deres »opgør med Holbergs 'Moralske tanker'«, skal de huske, at når Holberg så på, hvad der var praktisk og nyttigt, var det ikke mindst, fordi han mente at vide noget om, hvordan mennesker er indrettet oven i hovedet, hvor viden, der forekommer nyttig og praktisk, hænger ved, mens viden, der bare doceres til en senere lejlighed, har det med at gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Der findes selvfølgelig ingen patentløsning på pædagogiske problemer. Heller ikke hos Holberg. Men den diskussion om skolens indhold og metoder, som nu er opstået, viser at 'Moralske tanker' er en aktuel politisk bog. Og at Holberg trods 250 år i graven ikke er blevet helt tandløs.