0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Innovation eller repetition?

Ph.d.-stipendiat Anders Toftgaard leverer en smuk og grundig bog om novellegenrens fødsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Denne bog om novellegenrens fødsel er på alle måder en nydelig bog.

Forlaget har spenderet smukt boghåndværk, fonde har støttet fotografiske farvegengivelser af håndkolorerede manuskripter, forfatteren har gjort sig umage med sit sprog, sine referencer og sine noter.

Perfektion
Man får præcis besked om, hvordan novellen fik sit navn i 1300-tallets Italien, og hvordan den er beslægtet med den italienske novellino, den franske fabliau, den kirkelige exemplum-genre, 'Tusind og én nats eventyr' osv.

Alt er omhyggeligt dokumenteret med citater på originalsproget ledsaget af perfekte danske oversættelser, og hele projektet er i det hele taget gennemført med det, man kalder filologisk akribi.

Nye definitioner
Det metodiske udgangspunkt er den efterhånden bedagede 'novelleteori', der går ud fra, at når der eksisterer et ord 'novelle', må det også være muligt at definere, hvad det betyder.

En udbredt definition er Goethes: 'en indtruffet, uhørt begivenhed', som alle novelleforskere føler sig forpligtet til at tage stilling til.

Da definitionen begribeligvis ikke passer på samtlige eksisterende noveller, består novelleforskning i meget høj grad i at fremsætte nye definitionsforslag, og efterhånden som årene er gået, er det blevet til en stor mængde bøger med nye definitioner og ny 'novelleforskning'.

Svigtende interesse
For tiden vinker mange milliarder forude til universitetsforskere, og lobbyister fra humaniora har travlt med at forsikre offentligheden om, at ikke mindst penge til humanistisk forskning forhøjer refleksionsniveauet og det innovative potentiale i samfundet.

Men man er nødt til - helt ædrueligt - at tilføje, at det kommer an på, om universitetsfagene selv er parat til at prioritere selvtænkning og fornyelse frem for den gamle universitetsdisciplin, der består i evigt at sætte de samme citater i en ny rækkefølge.

Anders Toftgaard er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, tilknyttet det store sproginstitut der samler hovedparten af de sprogfag, som for tiden har store problemer med at rekruttere studerende.

Måske hænger den svigtende interesse sammen med, at man i disse fag bruger forskningstiden lovlig traditionelt. Quousque tandem, Catilina ... Hvor længe endnu kan man for sparsomme forskningsmidler blive ved med at disputere om novellens definition?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce