En smuk historie: Ung dansker vender i 2008 hjem fra Brasilien med ny familie, men uden job. Han bliver vagt på Karen Blixen-museet på Rungstedlund, avancerer rask til museets skoletjeneste og skriver lige så rask universitetsspeciale om Blixen. Fortsættelsen lyder som et væddemål: Unge Schmidt-Madsen får et forlagsjob, forlaget turner ham på at skrive en bog om sin nye Blixenkærlighed - til 50-års dagen for hendes død 7. september 1962, og her er den. Oveni begynder den med en tosproget dedikation til forfatterens brasilianske kone: 'Til Aparecida, fordi du dukkede op'. LÆS OGSÅKaren Blixen, African Queen Meget romantisk, meget Blixensk. Fruen selv vil ligge i sin grav i Rungstedlunds park og klappe i de magre hænder over den uforfærdede ungersvend, der nåede i mål - som var det Phileas Fogg, der klarede Jorden rundt på 80 dage, kom hjem med en hinduprinsesse og trådte ind i Reformklubben på minutten 21. december 1872. Vidende og uprætentiøs Sune de Souza Schmidt-Madsens bog er skrevet på entusiasme, to Blixen with love, og den er - en sjælden kombination - både vidende og uprætentiøs. Også uimponeret af den enorme sekundærlitteratur om forfatterskabet, som ville kunne overvælde selv en Phileas Fogg. Pædagogen Sune får sin 'Karen' til at leve som person: officersdatteren, der bliver kunstner ved at kæmpe sig igennem sit traumatiske fadertab og det påfølgende 'tantevælde' og opleve miraklerne i Afrika: hendes møde med kærligheden, de indfødte og naturen, Kenyas og sin egen natur. LÆS OGSÅDerfor fik Karen Blixen aldrig Nobelprisen Det belægges - som hele bogen igennem - med prøver på hendes visuelle skrivekunst: en bøffelhjord i morgendisen under en kobberfarvet himmel, et glimt af, hvordan den elskede Denys Finch Hatton besjæler farmen. »En mand, som en kvinde har skrevet sådan om, har ikke levet forgæves«, tilføjer den fra Brasilien hjemvendte verdensmand Sune på 32. Han udfolder fint Blixens spring fra falleret kaffefarmer til det nye liv som fortæller, følger hendes seks bøger over 23 år, især »hendes comeback til livet« og kunsten 1955-60, og inddrager også hendes essays. Det nøgterne portræt omfatter både hendes humor, hendes kreative smertepunkter og hendes bløde punkter: hangen til at mytologisere og spille gud - og til at spille fandango med de unge beundrere, der blev trukket til hoffet på Rungstedlund. Schmidt-Madsen siger også kloge ting om Karen Blixens forhold til islam - især i hendes sidste bog, 'Skygger paa græsset', og hendes betoning af denne religions vægt på næstekærlighed og tolerance har adresse til vores uvidende islamforskrækkelse. Andre steder aktualiserer bogen uanstrengt med eksempler fra Niels Bohr til Barack Obama. De vigtigste referencerammer er Bibelens mytestof og Kierkegaard, som Blixen ses i dialog med omkring Isakfiguren og begrebet synd. Hastefejl Det er den røde tråd gennem bogens fine værkanalyser: dialektikken mellem lys og skygge, godt og ondt, helte og skurke, sandhed og løgn. Det overordnede tema ses som den latente syndefaldsmyte: uskylden, der må gå tabt, for at det egentlige liv kan begynde. Personerne, der først må forbryde sig for at blive til mennesker. LÆS OGSÅMyten om Karen Blixen som storvildtjæger Det er godt set og tit flot sammenfattet af Karen Blixens nye beundrer. Eneste minus er, at hastværket for at nå i mål til 50-års dagen har givet sjusk. Der er for mange konkrete fejl i navne, kulturhistorisk baggrund og referater. Men disse skønhedspletter kan rettes i de næste udgaver, der nok skal komme. Denne rejsefører ind i Karen Blixens univers og geniale fortællekunst er formidling af smukkeste skuffe.