Dybest set var det mændenes skyld, at Ritt Bjerregaard ikke blev statsminister. »Jeg havde det forkerte køn«, skriver hun i tredje bind af sine erindringer. Danmark var endnu ikke parat til en kvindelig regeringsleder, noterer den tidligere mf, gruppeformand, minister og EU-kommissær, som Danmark kom på fornavn med.
Titlen ’Udenfor’ skyldes, at hun ikke var med i Nyrups første regering og i en årrække og til sin store glæde kom til at arbejde uden for landet som EU-kommissær. Men trods den store indflydelse, Bjerregaard notorisk har haft og i sine memoirer omhyggeligt bogfører, har hun altså også følt sig udenfor i kraft af sit køn. Værst når hun som gruppeformand var tvunget til at holde ugentlige møder med LO-toppen. »De var kommet til tops og skrydede med det på gammeldags machofacon. De var alt det, som kvindebevægelsen og jeg kæmpede imod. Alt det værste samlet i et lokale hver fredag«.
Med den opfattelse af fagbevægelsen blev man ganske rigtigt ikke socialdemokratisk statsminister i Danmark i 1970’erne. Og når man lægger til, at Bjerregaard, som hun skriver til sidst, aldrig har elsket Socialdemokratiet, og at hun i øvrigt ikke mener, det var noget stort tab, at Det Fri Aktuelt lukkede, bekræftes billedet af en politiker, der gik sine egne veje.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
