0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg havde det forkerte køn«: Det var mændenes skyld, at Ritt Bjerregaard aldrig blev statsminister

Tredje bind af ’Ritt’ er selvbevidst, men giver for lidt plads til det, som løfter politiske erindringer: overvejelser, som peger fremad.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er det blandt andet tiden som EU miljøkommissær, der rulles op.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dybest set var det mændenes skyld, at Ritt Bjerregaard ikke blev statsminister. »Jeg havde det forkerte køn«, skriver hun i tredje bind af sine erindringer. Danmark var endnu ikke parat til en kvindelig regeringsleder, noterer den tidligere mf, gruppeformand, minister og EU-kommissær, som Danmark kom på fornavn med.

Titlen ’Udenfor’ skyldes, at hun ikke var med i Nyrups første regering og i en årrække og til sin store glæde kom til at arbejde uden for landet som EU-kommissær. Men trods den store indflydelse, Bjerregaard notorisk har haft og i sine memoirer omhyggeligt bogfører, har hun altså også følt sig udenfor i kraft af sit køn. Værst når hun som gruppeformand var tvunget til at holde ugentlige møder med LO-toppen. »De var kommet til tops og skrydede med det på gammeldags machofacon. De var alt det, som kvindebevægelsen og jeg kæmpede imod. Alt det værste samlet i et lokale hver fredag«.

Med den opfattelse af fagbevægelsen blev man ganske rigtigt ikke socialdemokratisk statsminister i Danmark i 1970’erne. Og når man lægger til, at Bjerregaard, som hun skriver til sidst, aldrig har elsket Socialdemokratiet, og at hun i øvrigt ikke mener, det var noget stort tab, at Det Fri Aktuelt lukkede, bekræftes billedet af en politiker, der gik sine egne veje.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce