Se ham, du er dybt uenig med, som et menneske. Og husk, at konstruktiv dialog kan noget, som dæmoniseringen ikke kan, siger Özlem Cekic i vigtig bog.

En rørende scene med kræftsyg mand illustrerer Özlem Cekic' hovedpointe

Özlem Cekics budskab er, at man aldrig skal pege fingre ad andre, forandringen begynder med dig selv.    Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Özlem Cekics budskab er, at man aldrig skal pege fingre ad andre, forandringen begynder med dig selv. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

I en af de mange anekdoter i bogen ’Tak for kaffe’ sidder Özlem Cekic i et debatpanel. En ældre kræftramt mand rejser sig og spørger hende: »Der er ikke råd til kræftbehandling i dette land, fordi vi absolut skal forsørge alle nasserne. Indvandrere, der bare vil have og have, men aldrig selv bidrager til fællesskabet. Hvad vil du gøre ved det?«.

De fleste i salen kigger ned, småhvisker eller kaster skjulte blikke til hinanden. Pinligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her