0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En rørende scene med kræftsyg mand illustrerer Özlem Cekic' hovedpointe

Se ham, du er dybt uenig med, som et menneske. Og husk, at konstruktiv dialog kan noget, som dæmoniseringen ikke kan, siger Özlem Cekic i vigtig bog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Özlem Cekics budskab er, at man aldrig skal pege fingre ad andre, forandringen begynder med dig selv.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en af de mange anekdoter i bogen ’Tak for kaffe’ sidder Özlem Cekic i et debatpanel. En ældre kræftramt mand rejser sig og spørger hende: »Der er ikke råd til kræftbehandling i dette land, fordi vi absolut skal forsørge alle nasserne. Indvandrere, der bare vil have og have, men aldrig selv bidrager til fællesskabet. Hvad vil du gøre ved det?«.

De fleste i salen kigger ned, småhvisker eller kaster skjulte blikke til hinanden. Pinligt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu