Indtil da havde islam ikke spillet den store rolle for måden, Halime Oguz og hendes kurdisk-tyrkiske familie levede på. Så fandt en revolution sted i Iran i 1979. Den vestligt orienterede shah blev afsat. En ayatollah tog magten, og en religiøs vækkelse forandrede livet ikke blot for iranere, men også for mange muslimer i andre lande, herunder Halime Oguz’, som på det tidspunkt boede i den dengang nye bydel Vollsmose ved Odense.
Ikke at Halime Oguz’ første ni år havde været bekymringsfri. I 1971, et år efter at hun blev født, fik hendes far job på Lindøværftet i Munkebo ved Odense og flyttede til Danmark som gæstearbejder. Det betød, at han var væk fra familien i lange perioder, indtil de i 1976 alle sammen tog med ham til Fyn.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























