’Dalgliesh in love’ kunne man også snildt kalde P. D. James’ sidste på dansk om poeten og politimanden, som har været enkemand i mange, mange år, men nu synes at have fundet lykken i en moden og moderne akademikerpige, som kan sin T. S. Eliot, W. H. Auden og Seamus Heaney!
Imidlertid er vor mand Adam alene i tjeneste ude på en mondæn ø, Combe Island, hvor i fordums dage, under sidste verdenskrig, tre tyske soldater blev myrdet brutalt. Nu er der sket et nyt mord på et dumt svin af en selvoptaget, egocentrisk og tyrannisk forfatter – et posthumt portræt af Kingsley Amis? – og samtidig synes der også at være tale om en regional epidemi af noget slem sygdom, som sætter det lille samfund i karantæne. Jeg har selv skrevet det, så det gentager jeg frit og frejdigt: Baronesse James er den klassiske krimis ubestridte dronning. Her er alt i det hele lagt stramt an som en ortodoks sonet, hvor både antal af verslinier, temaets disponering, rim og rytme passer, som den gang Petrarca skrev digte til Laura. Her i genren hedder poetikken selvfølgelig det lukkede samfund med ligeværdige mennesker, logisk motivering og rationel opstilling af plot og dets gennemskuelige følger, plus den særlige engelske konversation, hvor man spørger med hagen og svarer med næsen i et højengelsk, man har annammet enten i Oxford eller Cambridge. Old fashioned alt sammen, herligt som en britisk rosenhave, roastbeef midt på søndagen, ravfarvet whisky før aftensmaden og måske en forbudt Benson & Hedges-cigaret til kaffen med en skarp avec importeret fra frøspisernes land. Sålunde er ’Fyret’ fremragende på den fede engelske facon.
