Constance Debré frasagde sig både karriere, ejendele og ægteskab, da hun pludselig sprang ud som lesbisk i 40’erne. Hendes første bog i en trilogi om dette nye liv er både irriterende og interessant.

Hun slipper ud af ét bur bare for at blive blevet spærret inde i et andet

Constance Debré skriver om kroppens erfaringer og alt det, der på må og få stryger ind og ud af hendes hoved.  Foto: Adam Peter Johnson/ Flammarion
Constance Debré skriver om kroppens erfaringer og alt det, der på må og få stryger ind og ud af hendes hoved. Foto: Adam Peter Johnson/ Flammarion
Lyt til artiklen

Der er et spørgsmål, der bliver ved med at nage mig, mens jeg læser Constance Debrés autobiografiske kortroman ’Playboy’: Kan en forfatter virkelig tillade sig det her? Og jeg taler ikke om hendes udlevering af egne eller andres seksuelle møder, selvfølgelig taler jeg ikke om hendes lesbiskhed, eller hvad den betyder for hende, og jeg taler heller ikke om hendes ganske almindelige misogyni.

Jeg taler om det, jeg først opfatter som en dovenskab, en intellektuel dovenskab, der løber gennem Debrés betragtninger som en provokerende rød tråd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her