Der er noget filmisk, slapstick- og tjubang-agtigt over den schweiziske forfatter Michelle Steinbecks ’Favorita’, og det er noget, hun så overlegent mestrer, at jeg ikke rigtig behøver at spørge mig selv, om jeg elsker det. Og det elsker jeg.

Romanen følger den unge Fila, der mister sin mor og til at begynde med ikke føler nogen stor sorg. For det er bedstemoren, der har været den kærlige stabile, moralsk vejledende figur i Filas liv, mens Filas mor – Magdalena, Favorita! – mest af alt har været en skør og halvfarlig skygge. En gang imellem dukkede hun fordrukkent og forførende op i Filas og bedstemorens liv, men hun forsvandt altid hurtigt igen. Og nu er hun altså død.