Her ligger Frederik i sin seng på Rigshospitalet. Han har fået både kemo og knoglemarv. Og han er meget syg. Han kan snart ikke mere. Ann Mari Urwald fortæller Frederiks historie i ’Monsterhæren’. Og om hvordan han kæmper for at blive rask med utraditionelle midler. Frederik bliver nemlig vred. I løbet af kort tid får han næsten brugt hospitalets lager af kopipapir for at kunne tegne sine græsselige monstre, der dækker gulvet i hans stue, som hober sig op ude på gangen, og som endelig – under ledelse af monstret over alle monstre: Store Hærfører – får bugt med ’fjenden’. Sorgen og det spinkle håb Der er en smuk rytme i historien. Den kommer ud (og ind) i krogene. Den medbringer modstandskraft. Yes we can! Det har nok krævet nogle tilløb at finde melodien, men Ann Mari Urwald fandt den. Billedsiden bestyres med ildhu af Anna Margrethe Kjærgaard, der har valgt at sige tingene ligeud. Hun tegner sorgen, og hun tegner det spinkle håb. Man kan næsten lugte hospitalet og fornemme den frysende ensomhed i sygestuen. ’Monsterhæren’ er en kraftfuld bog om kræft til syge børn. Og en øjen- og hjerteåbner til alle os andre.
Kamp til stregen
Lyt til artiklen
